AT LEVE I EN TID uden radio og tv, uden biler og flyvemaskiner, uden computere og telefoner er næsten ikke til at forestille sig. Heller ikke selvom det var sådan, tilværelsen tog sig ud, da mine bedsteforældre var unge.
De var født sidst i 1800-tallet og voksede op i takt med en hurtigt voksende industrialisering. De delte samtidens tro på en fremtidig mekanisering af al samfærdsel ved hjælp af dampmaskiner og dieselmotorer og med forhåbninger til de første film og den første radio.
APROPOS DET SIDSTE kunne man i ”P1 Eftermiddag” i mandags høre indledningen til en længere række indslag, som Susanna Sommer har produceret til de kommende mandage i anledning af 90-året for Danmarks Radios tilblivelse.
Uge efter uge vil der blive fortalt radiohistorier om krystalmennesker, radioter, lakpladeskærere, plankeværkslyttere, radiomus og radionisser, Mercur-konkurrence, radiorådskampe ved hjælp af lyd og stemmer fra alle årene.
I første omgang kunne lytterne høre en grammofonoptagelse fra den 21. september 1913 med Emma Gad (1852-1921). Det var ret bevægende at høre hende tale om kvindernes fremtidsmuligheder, der var jo endnu et par år til, at de fik stemmeret. Og Emma Gads stemme var fra året inden Første Verdenskrig.
Emma Gad: ”Ved denne mærkelige Opfindelses Hjælp kan altsaa nu det ene Slægtled tale personligt til det næste. Lad mig da sige, at de, der kommer efter os vistnok har Grund til at være denne Generation taknemmelige for det Arbejde, den har gjort. I det Spand af Tid, jeg har levet, har jeg set en saa mægtig Udvikling til det bedre, at man næsten ikke kan tro, det var forundt tidligere Slægtled at være Vidne til noget lignende.”
Netop medens dette skrives, hører jeg P1-programmet ”Radioklassikeren”. Der bringes her vidnesbyrd om kz-lejrskæbner i anledning af 70-året for russernes befrielse af Auschwitz. En betydningsfuld påmindelse om, at de forkætrede massemedier trods alt kan være med til at forstærke den kollektive hukommelse.
Forrige generations stemmer taler direkte til kommende generationer. I lyd, billeder og skrift har man i disse dage atter en gang kunnet høre, se og læse om ”menneskets uhyggelige evne til at handle umenneskeligt”, som det med en behersket formulering hed i præsentationen af mandag aftens film om de nazistiske udryddelseslejre, sendt på DR K.
”Shoahs børn” og ”Nat og tåge” er ikke alene historiske filmiske dokumenter, de er også evigt aktuelle påmindelser om menneskenaturens sammensathed, svagheder og sårbarhed. Og her må jeg i øvrigt vige tilbage for at give disse og andre film af samme art karakter. Det ville kræve spalteplads af en helt anden størrelse end den forhåndenværende.
Tilbage blot disse radiorelevante spørgsmål: Hvordan ville Anden Verdenskrig være forløbet uden radio? Ville Hitler have kunnet opgejle det tyske folk uden radio? Ville Churchill have kunnet mobilisere den britiske forsvarsvilje uden radio? Hvordan ville modstandskampen være forløbet?
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder