Prøv avisen
Mediekommentar

Til minde om skulptør Sonja Ferlov Mancoba

Her ses Sonja Ferlov Mancoba på et foto fra udstilling om hende på Statens Museum for Kunst.

Leif Hjernøe

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Sonja Ferlov Mancoba var en udpræget selvkritisk personlighed, som trods stor usikkerhed alligevel var præcist målrettet i indstillingen til en krævende livsgerning, skriver Leif Hjernøe

DEN 5. FEBRUAR bragte ”Kulturen på P1” et længere indslag i anledning af, at der i øjeblikket og frem til 5. maj på SMK –Statens Museum for Kunst vises en udstilling af den hidtil oversete dansk-franske skulptør Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984).

Det fremgik heraf, at forfatteren Hanne-Vibeke Holst har læst en samling af kunstnerens breve og nu muligvis vil skrive en bog, der går tæt på en kvinde, der måtte kæmpe hårdt for en anerkendelse, hun aldrig rigtig fik, mens hun levede.

Allerede den 3. februar bragte Radio24syv et meget langt indslag, som skulle vise sig at indgå i en række omtaler, der forbilledligt fulgte den nævnte udstillings forsøg på at indhente det forsømte. Det skete i det fremragende tre timer lange søndagsprogram ”Croque Monsieur”, hvoraf den midterste time kaldtes ”Croque Madame”.

UDSENDELSEN BESTOD AF programvært Morten Lindbergs dybtgående samtale med overinspektør og seniorforsker ved SMK Dorthe Aagesen om hendes to og et halvt års arbejde med Sonja Ferlov Mancobas værker. In memoriam (til minde om) en skæbnes grundliggende vilkår og om eksemplariske muligheder for at kunne forandre både dens forløb og dermed sig selv.

Vi fik adgang til en kunstners ”reflektionsrum”. I dette tilfælde til kvalificerede oplysninger om en for sin tid usædvanlig kvindes modsætningsfyldte liv og levned. Sonja Ferlov Mancoba hørte til en kreds, der også talte navne som Ejler Bille, Richard Mortensen og Vilhelm Bjerke Petersen omkring tidsskriftet ”Linien” (1934-1935).

HUN VAR EN UDPRÆGET selvkritisk personlighed, som trods stor usikkerhed alligevel var præcist målrettet i indstillingen til en krævende livsgerning. Ovenikøbet på fransk i Paris, hvor hun under Anden Verdenskrigs vanskelige omstændigheder blev gift med den sorte sydafrikanske billedkunstner Ernest Mancoba (1904-2002).

De dannede et makkerpar, der trods meget fattige forhold varede livet ud. De fik et barn og forsøgte at etablere sig i Danmark, men opgav i 1952 og rejste desillusionerede tilbage til Rue du Chateau i Paris.

Lytterne fik også indtryk af Sonja Ferlov Mancobas litterære orientering. En vigtig bog om hende er ”Ingen skaber alene” (2003) af lederen af Jorn Museet i Silkeborg 1973-2004,Troels Andersen.

Fra Dagbladenes Bureau kunne man i Århus Stiftstidende læse to sider om Sonja Ferlov Mancoba den 10. februar, i Politiken flere sider den 3. og 9. februar, i Weekendavisen den 25. januar og i Kristeligt Dagblad en tilsvarende stor omtale den 6. februar.

Som det fremgik af Lisbeth Bondes anmeldelse (6 stjerner!), vises udstillingen til sommer på Centre Pompidou i Paris tilføjet malerier af Ernest Mancoba. Der er fremstillet et katalog på næsten 300 sider om projektet.

Men hvor bliver dansk tv af

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.