Prøv avisen
Mediekommentar

Traditioner kan virke som det rene barbari

Mange amerikanske forældre ser det som en pligt at lære selv små børn at håndtere skydevåben, skriver Leif Hjernøe.-

Alene tabet af over 3000 børn om året burde kunne overbevise om det rigtige i at indføre strengere regler mod våben i USA, skriver Leif Hjernø

TRADITIONER, og hvad dertil hører af vanetænkning, er pr. definition hverken af det onde eller det gode. Der er velsignede traditioner med adventskranse og julesalmer, og der er barbariske traditioner med nytårsbomber og nytårsbranderter.

Sådan også med kulturlivet. At være kultiveret er ikke i sig selv hverken positivt eller negativt. Lever man i en fascistisk kulturkreds, er det ligefrem tilrådeligt at være ukultiveret. ”Kultur er vaner,” sagde socialdemokrat og klassisk filolog Hartvig Frisch (1893-1950). Den udtalelse virker kun rigtig, hvis der tilføjes: ”“ og uvaner”.

Disse betragtninger er alle affødt af to tv-udsendelser mandag aften: Den første var en ”Horisont”-udsendelse på DR 1 om, hvordan mange amerikanske forældre nærmest ser det som en pligt at lære selv små børn at håndtere skydevåben.

Under påberåbelse af at følge hævdvundne familietraditioner så man, hvorledes en krigsveteran tvang sin fireårige datter til at skyde med riffel. Enhver, der har gennemgået blot tre måneders rekruttid, kunne forudse virkningen: Skuddets kraftige rekyl, det vil sige tilbageslag mod skulder og kind, gjorde forskrækkende ondt på den lille pige. Hvorfor kunne den erfarne soldat ikke også forudse det?

Udsendelsen gav et temmelig rystende billede af den særlige mentalitet, der er årsag til USA's ulyksaligt liberale våbenlovning.

Retten til at kunne forsvare sig selv håndhæves, koste hvad det vil. Også at der i staterne hver dag i gennemsnit dør 10 børn på grund af ulykkelig omgang med egne skydevåben.

Alene tabet af over 3000 børn om året burde kunne overbevise om det rigtige i, at modstanderne af disse fatale traditioner forsøger at få indført strengere regler. Men de er oppe imod en magtfuld våbenlobby, der ikke lader sig anfægte af jævnligt forekommende massakrer, og af at der i USA begås dobbelt så mange mord pr. indbygger som i andre vestlige lande.

En helt anden form for massakre på titusindvis af individer kunne man se eksemplificeret sent mandag aften på DR 2 i den amerikanske dokumentarfilm fra 2013 ”Truslen om en himmel uden fugle”. Udsendelsens skurke, krybskytter og fuglefængere, undskyldte sig igen og igen med, at de handlede ud fra gamle familietraditioner.

Når Europas sangfuglebestand er faldet drastisk gennem mange årtier, og en række arter er i overhængende fare for helt at blive udryddet, så er årsagen, at millioner(!) af fugle hvert år ulovligt sælges for store summer på det sorte marked for at indgå i traditionelle egnsretter.

Når fugleelskere med dødsforagt sætter liv og lemmer på spil ved at føre en slags hemmelig krig mod krybskytterne ved at ødelægge deres fælder og befri så mange fugle som muligt fra store udspændte net, så mødes de (og deres familier!) med dybt alvorlige trusler.

Sådan er det: Traditioner kan virke som rent barbari. Kultiveret adfærd kan bygge på ufattelig kynisme og hensynsløshed.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder