EFTERSOM PRÆSIDENT Donald Trump er på dagsordenen stort set hver eneste dag året rundt, har der været noget dejligt trygt ved, at han også i denne uge har været til stede overalt. I onsdags nåede resultatet af midtvejsvalget i USA til Danmark, og havde man ikke fattet betydningen af begivenheden, gik den op for én i løbet af P1-debatten, der ifølge værten selv udviklede sig ”hæsblæsende”.
Det tør siges. Her stod det atter klart, at amerikansk politik for tiden er den store kilde til både identitetstænkning, harme, håb og mobilisering af brændende engagement. Kort sagt, til en genbesindelse på, hvor vigtigt det er at forholde sig til demokratiet.
I studiet herskede en klar anti-Trump-stemning, og USA-eksperten Mette Nøhr Claushøj opremsede begejstret de forskellige grupper, der i en slags trodsreaktion mod Trumps styre har fået ny synlighed. Kvinder, muslimer, homoseksuelle og indianere (som vist nok bør kaldes ”native americans”, skønt ordet indianer set herfra nærmest er magisk).
DET HELE BLEV FOR MEGET for den konservative debattør og højskolelærer Søren Hviid Pedersen, der bramfrit dømte hele koret ”utroværdigt”. Ja, måske nok, men nu er det jo lovligt at være subjektiv i et debatprogram, og først og fremmest er det interessant at opleve den konsensus, der findes angående troen på, at verden bliver et smukkere sted, hvis Demokraterne vinder i USA.
Partiet er blevet til et slags symbol på det gode, og da det nye demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus Ilhan Omar fik udråbt sig selv som den første flygtning i Kongressen, den første muslim i Kongressen og den første iført hijab i Kongressen, blev det cementeret, at noget kraftfuldt er blevet vakt til live i løbet af de to år, hvor Donald Trump har siddet med magten.
Hvad man end mener om tildækning af kvinder, er det bekræftende at opleve en voksende valgdeltagelse i USA, og måske vil Trump gå over i historien som manden, der på sin helt egen måde var med til at genrejse troen på demokratiet i den vestlige verden. Jeg vil dog godt bakke Søren Hviid Pedersen lidt op.
DÆKNINGEN HERHJEMME er skæv. Den eneste reporter, der mig bekendt i disse dage ganske ligefremt har anerkendt, at valgresultatet gik bedre for Trump, end mange havde både spået og håbet, er TV 2’s Jesper Steinmetz, der fortsat vokser med opgaven som korrespondent i USA.
Mens de fleste andre udsendte ikke kunne modstå fristelsen til at ironisere over, at Trump altid fra sit eget perspektiv benævner enhver sag som en sejr, kunne Steinmetz meddele, at det langt hen ad vejen var en slags sejr.
Det er svært at få overblik over, hvilke ulykker Trump måske forårsager, men de seneste to år har nok lært mange mere om USA, demokrati, embedsværk, magt, journalistik, topmøder og dyster menneskelig psykologi end nogen anden præsident i nyere tid. Måske var det en mand som ham, der skulle til for at gøre det klart, hvor meget værdifuldt vore vestlige samfund bygger på. Og hvor meget der er at miste.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.