Sibelius fødselsdag bør bruges til vise, at nationalfølelse handler om kultur

Dansk tv burde have benyttet Jean Sibelius' musikhistoriske skæbne til højaktuelt at anskueliggøre, hvordan nationalfølelse alene bør være kulturelt begrundet, ikke geografisk og slet ikke partipolitisk, skriver Leif Hjernøe

Når finnerne lytter til musik af Jean Sibelius - her i John Minnions streg - så ved de, hvad det er at være finsk. Dansk tv bør faktisk benytte Jean Sibelius' musikhistoriske skæbne til højaktuelt at anskueliggøre, hvordan nationalfølelse alene bør være kulturelt begrundet, ikke geografisk og slet ikke partipolitisk, mener Leif Hjernøe. -
Når finnerne lytter til musik af Jean Sibelius - her i John Minnions streg - så ved de, hvad det er at være finsk. Dansk tv bør faktisk benytte Jean Sibelius' musikhistoriske skæbne til højaktuelt at anskueliggøre, hvordan nationalfølelse alene bør være kulturelt begrundet, ikke geografisk og slet ikke partipolitisk, mener Leif Hjernøe. - . Foto: Lebrecht/Scanpix.

EFTER EN UGE med fortættede tv-debatter om EU, krigshandlinger i Syrien, og hvad dertil hører af dybt alvorlige flygtninge-/migrantproblemer, ville det af flere grunde have været betydningsfuldt, om tv havde orienteret grundigere om de nordiske folks identitetsproblemer.

I krisesituationer er det altid godt at få ridset nogle større perspektiver op. Den historiske bevidsthed skærpes ved at klargøre forskellige forhold i det kulturliv, der danner baggrund for eksempelvis de skandinaviske landes værdigrundlag. Her kunne især tv have benyttet en musikhistorisk mærkedag, som den 8. december 2015 må siges at være.

Det er i dag 150 år siden, at den verdensberømte finske komponist Jean Sibelius (1865-1957) blev født. Hans rangerer fuldt på højde med den jævnaldrende danske komponist Carl Nielsen (1865-1931), som vi stadigvæk hylder i anledning af 150-året for hans fødsel. Begge er de kendt som såkaldt nationalromantiske tonekunstnere.

Forleden hørte jeg P2-programmedarbejder Esben Tange i det altid velorienterede, historisk bevidste ”P1 Eftermiddag” fortælle om, hvilken helt speciel rolle Jean Sibelius spiller for det finske folks selvforståelse. Hvert år opleves det med særlig styrke, fordi Finlands uafhængighedsdag den 6. december (1917) ligger så tæt på Sibelius' fødselsdato.

SOM DET BLEV SAGT: Når finner lytter til musik af Jean Sibelius, ved de, hvad det er at være finsk. Her kender vi det på dansk manér, når vi synger med Carl Nielsen: ”Den danske sang er en ung, blond pige”, ”Havet omkring Danmark”, ”Danmark i tusind år”, ”Der dukker af disen min fædrene jord” og mange flere.

Esben Tange fortalte ivrigt om, hvordan man alene i år i Finland har programsat omkring 2000 Sibelius-koncerter. Det lød helt overvældende, når man tænker på, at landets befolkning er på størrelse med vores. I år er der tilmed udgivet omkring 10 nye bøger om Sibelius.

Esben Tange sørger for, at vi i aften på P2 kan lytte til en fødselsdagskoncert fra Sibelius' fødeby, Hämeenlinna i Finland. Førstkommende torsdagskoncert er det Peter Filtenborg, der er vært for en tredelt Sibelius-koncert direkte fra DR-Koncerthuset. Jukka-Pekka Saraste dirigerer tonedigtet ”Pohjolas datter”, violinkoncerten og den femte symfoni.

Dansk tv burde have benyttet Jean Sibelius' musikhistoriske skæbne til højaktuelt at anskueliggøre, hvordan nationalfølelse alene bør være kulturelt begrundet, ikke geografisk og slet ikke partipolitisk.

Sibelius' nationalromantiske stil blev i sin tid så omklamret af de nazistiske ideologer, at han efter Anden Verdenskrig var nærmest handlingslammet. I virkeligheden var han jo internationalt orienteret (valgte selv sit fransk klingende fornavn!) og en kollegialt inspirerende tonekunstner (herhjemme for komponisten Per Nørgård).

Sibelius betonede musikkens grænseoverskridende appel om fællesskab på tværs af nationale barrierer. Sådan skal han også huskes - også i tv!

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder