Prøv avisen

Tv er blevet til underholdning og ligegyldigheder

Hønen og ægget står ligefor. For laves alt dette ligegyldige fjernsyn, fordi menneskene vil have det, eller vil menneskene efterhånden have det, fordi det er det, der er, og det, de er blevet vant til, spørger Gitte Løkkegaard Foto: Keld Navntoft.

I tidernes tv-morgen i 1950ernes Statsradiofoni mente man, at fjernsynet skulle oplyse og danne befolkningen. Lad os dog for himlens skyld komme tilbage til noget af det

Spise med Price, Mad fra River Cottage, Kender du typen, Hvem bor hvor, Boligrivalerne, Hammerslag, Liebhaverne, Huse for millioner, Fra skrot til slot, Skattejægerne, Guld på Godset, Masterchef, Grillfeber, Kul på grillen, 4-stjerners Middag tro det, om I vil, men jeg kunne blive ved lidt endnu. Når man kigger ud over en uges tv-programoversigt, handler størstedelen om mad, ting og boliger.

Jeg synes, jeg bliver så træt og trist. Træt i hele mit system af at tænke på de chefredaktionsmøder, hvor alle disse programmer bliver bestemt. Hvad siger de mon til hinanden, de gode programfolk? Skal vi ikke lave noget med nogen, der laver mad?, Skal vi ikke lave endnu et program om folks boliger?.

Jeg forestiller mig, det er dygtige mennesker, som engang valgte medierne som levevej, fordi de godt ville lave noget vigtigt måske endda i deres ungdommelige overmod ville forandre på noget. Og nu sidder de så der og vedtager endnu et madprogram.

Men jeg bliver også trist over, at det åbenbart er de programmer, der giver de tilfredsstillende seertal. Så hvad er vi da? En nation af mennesker, der allermest går op i vores ting og vores aftensmad? Så vidt jeg ved, bruger vi færre og færre penge på vores råvarer og bruger mindre og mindre tid på at lave mad, men vi kan åbenbart lide at se på det i fjernsynet, når det er de kendte, der laver det, når der konkurreres eller allerbedst, når det er de kendte, der konkurrerer om at lave den bedste mad.

Hønen og ægget står ligefor. For laves alt dette ligegyldige fjernsyn, fordi menneskene vil have det, eller vil menneskene efterhånden have det, fordi det er det, der er, og det, de er blevet vant til?

Da jeg startede på DRs P4 i P1 i 1980erne, sad rigtig mange tusinde unge mennesker ved højtalerne hver eneste søndag aften og lyttede til fire timers radio, der handlede om venskab, seksualitet, politisk engagement, opgør med forældres normer, usikkerhed, ambitioner og eksistentielle tanker. Nu ser de Paradise Hotel, Divaer i junglen og For lækker til love.

Det kan synes som en klichéagtig betragtning, men det interessante er jo, at unge mennesker i dag ikke er mindre bevidste, mindre interesserede i verden, mindre engagerede i samfundsproblematikker, relationer og eksistens. Nok nærmere tværtimod.

Når jeg læser de opgaver, min 18-årige får på gymnasiet, kan jeg se, at niveauet og forventningerne til deres indsigt, viden og analytiske evner ligger væsentlig højere end det, der blev forlangt af os i start 1980erne. Så hvorfor ser de så disse programmer, der er blottet for enhver ånd og substans? Måske af samme grund som den voksne del af befolkningen ser programmer om mad, ting og boliger: Fordi de er blevet vant til, at det er det, fjernsynet i stor udstrækning giver dem: underholdning og ligegyldigheder.

I tidernes tv-morgen i 1950ernes Statsradiofoni mente man, at fjernsynet skulle oplyse og danne befolkningen. Lad os dog for himlens skyld komme tilbage til noget af det.

Gitte Løkkegaard er forfatter og journalist