Jeg har kun set det tredje afsnit. Der er noget kludder i dateringerne. Ifølge programinformationen vil andet afsnit blive sendt den 17. juni!
Nå, nu må vi se. Det måtte seerne i hvert fald på forbilledlig vis onsdag aften. Det pågældende afsnit blev annonceret under titlen ”Håndværk med historie”. Det var lige noget for en gammel korpussølvsmed som undertegnede.
Og jeg blev sandelig ikke skuffet. Her var undtagelsen, der bekræftede reglen om, at tv ikke forstår at gøre os til gode seere. Udsendelsen handlede om, hvordan behovet for fagligt specialiserede håndværkere er støt stigende i takt med, at kongeslottene forfalder.
Med rolige, dvælende kameraføringer kunne seerne i nærbilleder følge nogle af de stukkatører, stenhuggere og malere, der stadigvæk kan tilkaldes, når en gammel bygning slår revner. Med respekt blev det demonstreret, hvor samvittighedsfuldt og grundigt der arbejdes med brug af de århundredgamle opskrifter, teknikker og redskaber. Kun sådan kan nedbrud, forvitringer og andet forfald imødegås.
Det blev overbevisende forklaret, hvordan den fælles kulturarv ikke alene består af monumentale bygninger. Også de traditionsbevarende håndværkere er i sig selv en del af kulturarven.
De tager vare på fag, som er så små, at vigtig specialviden risikerer at gå tabt, hvis ikke nye fagfolk uddannes i tide.
Apropos uddannelse af, hvad der i andre sammenhænge kaldes for kunsthåndværkere, så har jeg med stærkt skiftende interesse og irritation fulgt en anden DR K-serie, ”Kunstnernes lærling”, der synes at tage over, dér hvor den tidligere kritisk omtalte tv-serie ”Made in Denmark” slap.
Selvom programvært Anders Morgen-thaler i ”Kunstnernes lærling” er opsat på at vise arbejdsprocesser befriet for unødig snak, så forfalder han og de medvirkende netop til disse uvaner. Serien bringer nok seerne tæt på kunstneres emner og stil. Men det sker med urolige krydsklipninger mellem snakkehoveder og arbejdende hænder.
Da der onsdag aften netop skulle vises, hvordan Anders Morgenthaler, som selv er en agtet tegneserietegner, kan arbejde med, hvad der også kaldes for grafiske romaner, så opstod der en beklagelig uoverensstemmelse mellem form og indhold.
Da hovedpersonen var den danske Graphic Novel-tegner Mikkel Sommer, havde jeg forventet en helt anderledes respekt for stillestående billeders udtryk og en eksemplarisk demonstration af, hvor tidkrævende det er ikke alene at fremstille, men også at aflæse fortællende billeder.
Hvad var der egentlig på færde? Ingen oplysninger om materialer og værktøj. Det blev enten til småsnak med mad i munden eller til indforstået hastig computer-smalltalk. Hvad blev der af det meditative, det nøje overvejede og det perfektionistiske, som Morgenthaler havde lovet i programmets foromtale?
Leif Hjernøe er forfatter, foredragsholder og sølvsmed