Medens dette skrives torsdag formiddag, hører jeg P1s lytterprogram Ordet er dit. For 117. gang diskuteres det, om den moderne mand er blevet sat ud af spillet. Har manden mistet sin selvrespekt? Er han blevet blød, skvattet og eftergivende i forhold til kvinden?
Det blev til en meget lang og meget forudsigelig meningsudveksling. Klichefyldte signalementer af fordomsfulde og sært entydige forestillinger om, hvad det vil sige at være maskulin. Det er man ikke, hvis man lader konen nedlægge hjemmebaren og male husets vægge hvide!
LÆS OGSÅ: Bedsteforældre er vigtige for børns opvækst
Særlig slemt er det, hvis manden ikke længere får lov til at køre i BMW, men må finde sig i en Berlingo. Også omtalt som en familiecontainer. Heldigvis nåede en lytter i sidste øjeblik igennem med en opfordring til at blive voksne. Udsendelsen skelnede ikke imellem at være dreng eller mand.
Og hvad der slet ikke blev taget højde for, var den vigtige rolle, der består i at være bedstefar.
Som snart 75-årig farfar og morfar føler jeg mig da særdeles maskulin, når jeg i min bil af Berlingo-typen kan køre til Vesterhavet med hustru, tre børnebørn og fuld oppakning.
Der er da ikke noget så skvattet som at have en bil, der ikke kan rumme en plæneklipper, nogle brædder, værktøj, fiskestænger og fem soveposer. Det er da maskulint at være selvhjulpen og at være i stand til at transportere familien rundt i landet efter eget ønske.
Jeg tager bestemt ikke muligheden for at kunne påtage sig en sådan manderolle som en selvfølge. Det er et stort privilegium stadigvæk at kunne gøre det, som herfra omfattes med største taknemmelighed. Synes blot, at den slags mandhaftighed er alt for overset.
APROPOS PÅSKØNNELSE af familiemæssig samhørighed, så tænker jeg også med taknemmelighed på den udgave af P1s Mennesker og tro, der blev sendt i onsdags, og som kan genhøres søndag morgen. Der var tale om en form for evaluering af påskedagenes indhold.
Anders Laugesen besøgte den 30-årige teolog Marie Hedegaard Thomsen. Det blev til en veldisponeret samtale om at værdsætte det givne, det familiemæssigt betingede og alt, hvad der i det hele taget har at gøre med livets grundvilkår. Ikke noget med mande- og kvinderoller her!
For Marie Hedegaard Thomsen er det imidlertid lige så vigtigt at forstå, at det ikke alene er væsentligt at erkende betydningen af, at meget i livet lykkeligvis ikke altid skal genopfindes, det er også af betydning, at religioner er under vedvarende udvikling. Kristendom er en proces.
Som en del af sin ph.d.-afhandling har Marie Hedegaard Thomsen også set på den aktuelle udvikling i folkekirken. I den sammenhæng fortalte hun om sit syn på fremtidens kristendom og folkekirke som dele af en fælles dansk klangbund:
Det gælder om at turde fortælle det videre til de nye generationer. Alt for mange unge har ikke fået det fortalt. Det er en skam, at man sjældent kommer meget længere end til at korrigere misforståelser.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder