Valget af Trump er gået fra farce til tragedie

Diskussionen om Donald Trump i onsdag aftens Deadline på DR2 gjorde næppe gjorde nogen voldsomt klogere på, hvad der er op og ned i USA, skriver Kurt Strand

”Første gang var en farce, anden gang vil være en tragedie. Fordi Trump på mange måder er blevet den pamperskikkelse, som han ville gøre oprør mod," lød det fra Føljeton-redaktør Lars Trier Mogensen i onsdag aftens Deadline.
”Første gang var en farce, anden gang vil være en tragedie. Fordi Trump på mange måder er blevet den pamperskikkelse, som han ville gøre oprør mod," lød det fra Føljeton-redaktør Lars Trier Mogensen i onsdag aftens Deadline. Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix.

DET GÅR forrygende godt i USA. Økonomien buldrer frem, beskæftigelsen er større end nogensinde, og selvbevidstheden er i top. I hvert fald ifølge præsident Donald Trump, hvis resultater blev diskuteret i onsdag aftens Deadline på DR 2.

Anledningen var præsidentens beslutning om at satse på endnu fire år, og tre kendere af hans politik havde plads i tv-studiets klassiske Wegner-stole: højskolelærer Søren Hviid Petersen, tidligere Venstre-kandidat og udenrigskommentator Anna Libak og Føljeton-redaktør Lars Trier Mogensen.

Tre forskellige udgangspunkter, tre forskellige sæt argumenter og tre forskellige konklusioner.

Dermed også en understregning af, at det sete som vanligt afhænger af øjnene, der ser. Og at diskussionen næppe gjorde nogen voldsomt klogere på, hvad der er op og ned i USA, fordi de fleste af os nok er mere eller mindre forudindtagede. Hvilket øger risikoen for at klikke ind på den udlægning, som passer bedst: Hviid Petersens begejstrede, Libaks lidt mere forbeholdne eller Trier Mogensens ret negative.

”Sandheden” er nemlig ikke en given størrelse, hvilket en af Trumps stærkeste kritikere, Watergate-journalist Carl Bernstein, pointerede under et nyligt besøg i København. Og den er kommet under stærkt pres med Donald Trumps lodrette løgne, fordrejning af kendsgerninger og såkaldte alternative fakta.

For medierne er der derfor kun ét at gøre. Nemlig, som Bernstein formulerede det, at tilstræbe ”den bedst opnåelige version af sandheden”. Problemet er bare, at mange amerikanere ikke tror på de etablerede mediers versioner. Godt hjulpet på vej af præsidentens generaliserende angreb på journalister og redaktører, som jævnligt bliver kaldt ”folkets fjender”. Et begreb, som ifølge Bernsteins kollega Bob Woodward har været dybt integreret i Trumps vej til sejr. En gentagelse frem mod næste års præsidentvalg er derfor temmelig forudsigelig, og tv-klippene fra et hyldestmøde tidligere på ugen i Orlando, Florida, er da også præget af udfald mod demokrater, ”The Establisment” og de forhadte ”mainstream”-medier.

Om det så er godt eller skidt, hvis Donald Trump bliver genvalgt, er der i sagens natur ingen éntydige svar på. Karakteristikkerne fra de tre Deadline-debattører onsdag aften giver næsten frit valg på alle hylder:

Søren Hviid Petersen: ”Han er en folkelig præsident. Hvis Grundtvig blev genfødt som amerikaner, så ville han stemme på Trump.”

Anna Libak: ”Han er en skrækkelig person, som på mange måder har ført en fornuftig politik. Og jeg vil hellere have en skrækkelig person, der fører fornuftig politik end én som Obama, der var rar og god, men som førte ufornuftig politik.”

Lars Trier Mogensen: ”Første gang var en farce, anden gang vil være en tragedie. Fordi Trump på mange måder er blevet den pamperskikkelse, som han ville gøre oprør mod.”

Vælg selv. Jeg napper den sidste udlægning.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.