For det første er der ikke indtruffet begivenheder, der direkte har fremprovokeret den, for det andet har det meste længe handlet om økonomi, og for det tredje har Dansk Folkeparti ikke længere samme magt over dagsordenen.
Men uenigheden lurer under overfladen, og i onsdags blev den vakt en smule til live. Københavns Kommunes integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) foreslår, at hovedstaden opretter et hjem for asylsøgere, hvor de straks bliver en del af samfundet fremfor at blive henvist til en lejr på en mark.
I Nyhederne på TV 2 måtte Allerslev forsvare sig over for Dansk Folkepartis Martin Henriksen, der frygter, at en sådan ordning vil resultere i, at mange flere i sidste ende bliver boende i Danmark. For nogles vedkommende uden at blive ordentligt integreret.
Udlændingedebatten kan være tilbage, før vi aner det, for den handler om så basale ting i fællesskabet, at det kun er blinde kritikere af Dansk Folkeparti, der blot ser den som en populistisk fiks idé.
LÆS OGSÅ: Myte, gåde og antikommunist
Derudover er den jo som bekendt intimt forbundet med diskussionen om islam. Netop denne blev forleden i Religionsrapporten på P1 taget op for at kortlægge, hvor den egentlig er nået til på dette tidspunkt. Og Marie Krarup (DF) og debattør Sherin Khankan (billedet) fik afsløret, at den under alle omstændigheder stadig kan få folk op i det iltre felt.
De to kvinder diskuterede Koranens problematiske ukrænkelighed som værende Guds åbenbarede ord, og Krarup efterlyste engagement fra de mange stille muslimer, der ikke synligt nok tager afstand fra ekstremisme.
Mens Khankan pointerede, at det store kristne flertal jo heller ikke går på gaden, hver gang der sker uheldige ting i forbindelse med kristendom. Som afslutning supplerede den konverterede præst Massoud Fouroozandeh med en barsk kølhaling af islam som udtryk for ren underkastelse, mens kristendom næsten blev sidestillet med demokrati.
Det sidste udgør en klassisk fejlslutning fra folk, der kommer hertil og forguder demokratiet så meget, de nærmest gør det religiøst betinget. Men samtidig viser det, hvor vigtigt det er ikke at lade debatten om islam, indvandring og kristendom forgå, og det er glædeligt, at P1 fortsat giver plads til den.
Siden Utøya-tragedien har det lydt, at islamdebatten er blevet meget sværere at praktisere, fordi kritik af masseindvandring nu så let forbindes med massemord.
Det er nok ikke helt forkert, og desto mere afgørende er det, at forstandige mennesker som blandt andre Marie Krarup tager den tunge tørn og stædigt understreger det problematiske ved islam.
Man må håbe, at vi på civiliseret, men også skarp og direkte vis kan fastholde samtalen, og Anna Mee Allerslev og Martin Henriksen slap i denne uge godt fra det.
Men deres uenighed er jo et forvarsel. Jo mere regeringen mildner udlændingepolitikken, desto hurtigere vil debatten genopstå. Vi kan godt berede os på en omgang mere.
Sørine Gotfredsen er journalist, forfatter og præst