Alle snakker om vejret, men ingen gør noget ved det, sagde Storm P. I Danmark elsker vi at snakke om vejret, og mange udlændinge synes da også, at vi taler rigtig meget om det. Både når der er skybrud og hedebølge om sommeren. Om vinteren hvor folk sner inde, trafikken forsinkes, og vejene skal saltes.
Lige nu handler samtlige vejrudsigter, om, hvorvidt der er chance for en hvid jul som i 1915, 1981 og 2010. Så lad os glemme for en stund, at der ifølge statistikken hos DMI kun er reelt otte procents chance for en landsdækkende hvid jul.
LÆS OGSÅ: Kamp til det sidste om hvid jul
Engang var vejrudsigten udelukkende et led i den nationale sikkerhed. Mange af de nationale vejrcentre blev nemlig oprettet efter Krim-krigene i 1854, da den fælles britisk-franske flåde blev ødelagt af en orkan. I dag er vejrudsigten stadig sikkerhedspolitisk vigtig.
Men vejret vokser også i underholdningsværdi. Det vil i øvrigt ske endnu mere i fremtiden i takt med, at den globale gennemsnitstemperatur stiger, og vi får flere ekstreme vejrfænomener, som skaber sensation og nyheder.
Tag bare superstormen Sandy, da den rasede på USAs østkyst lige op til præsidentvalget.
Her dækkede hele tre af TV 2s mest profilerede værter begivenheden næsten minut for minut op til og efter orkanens hærgen. Jeg tænker naturligvis her på Ulla Terkelsen, Jesper Steinmetz og Rasmus Tantholdt.
Anton, du har revnet dine bukser, lød det i DRs populære julekalender Jullerup Færgeby fra 1974. Det skete også for Rasmus Tantholdt oven i købet midt under en live-udsendelse, da vinden greb fat om benet på ham og flåede benklæderne i stykker. Det er godt og dramatisk tv.
Men det er ærgerligt, at imens alle snakkede om superstormen Sandy, blev stort set ingen udsendelser i den periode udnyttet til at åbne op for diskussionen om årsagen til det mere ekstreme vejr. Nemlig klimaforandringerne, og hvordan vi bør håndtere dem for netop at undgå de ekstreme vejrfænomener.
End ikke præsident Barack Obama udnyttede lejligheden til at sadle om i klimadebatten, selvom de amerikanske myndigheder har beregnet, at Sandy har kostet 290 milliarder kroner og således bliver den andendyreste i USAs historie efter Katrina, der kostede 600 milliarder kroner.
I stedet valgte de amerikanske forhandlere under det netop overståede klimatopmøde, COP18, i Doha at være lige så fast besluttede på ikke at sikre fremskridt i de globale forhandlinger som i de foregående år.
Det paradoksale er, at alle snakker om vejret, men der er stadig ingen, der gør noget ved det. Det skal nok blive mere ekstremt og sensationelt.
Det er godt tv, men når kameraerne slukkes, er der en alvorlig side af de sensationelle historier. Nemlig de mennesker, som må flygte fra hus og hjem eller finde sig noget andet at lave, fordi tørken bider sig fast i jorden.
I disse dage er det heldigvis de lidt mere fredelige vejrudsigter, der fylder på tv. Der er fortsat chance for en hvid jul, lyder det. Og det er gode nyheder vel også for Rasmus Tantholdt.
Gitte Seeberg er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden