”MAN KAN MÆRKE nærheden, når kassetten bliver sat i, når der bliver trykket på knappen. Man skal arbejde for det. Ganske som med vinylplader, hvor man også skal foretage aktive valg.” DR-musikjournalist Carsten Holm var ikke i tvivl, da han i ”P1 Morgen” i går forklarede, hvorfor salget af kassettebånd nu igen er stigende. Ikke voldsomt, men nok til, at en ellers bortdømt teknologi synes at være på vej til en lille renæssance. Storsælgere på den globale musikscene som Justin Bieber og Metallica har udsendt deres seneste albums også på kassetter. Og køberne kan demonstrere, at de er noget særligt, at de ikke bare kritikløst følger den store digitale musikstrøm.
Det er, som Carsten Holm udtrykte det, en slags ”tilbage til rødderne som inden for meget andet kunst, kultur og design”.
Men det er nok også noget andet. Nemlig behovet for at mærke de værker, vi forbruger. Uanset om det er musik, litteratur eller film. At tage en lp ud af sit hylster, få lagt side ét rigtigt på grammofonen og forsigtigt sænke pickuppen er at tage det musikalske værk – uanset genre – alvorligt. Det samme gælder for en fysisk bog, der jo også er en helhed på en ganske anden måde end en nok så praktisk digital udgave.
Ja, selv en dvd, en af de senere tiårs måske mest kortlivede masseteknologier, kan med sin fysiske fremtoning et eller andet, som en streamet film ikke kan.
De analoge medier – selv når de som dvd’en egentlig er digitale – har en håndgribelighed, som de luftige streamingtjenester aldrig kommer i nærheden af. På en måde synes det mere alvorligt ment, når jeg skal rejse mig op, gennemrode pladereolen og til sidst nå frem til, at det vist er på tide at sætte Procol Harums ”A Salty Dog” på.
Samme logik synes at gælde invitationer til store familiebegivenheder. Det virker mere overbevisende, når selv familiens ihærdigste brugere af sociale medier gør sig umage, skriver og Post Nord-sender indbydelser til bryllup, barnedåb og konfirmation. Fordi det er vigtigt, og fordi risikoen for at blive overset i den store Facebook-grød jo er helt reel.
Vigtigt er også, at de analoge medier er frigjort fra den overvågning, som er integreret i det dominerende, digitale forbrug. De senere års voksende opmærksomhed på internationale tech- giganter som Google, Facebook og Amazon har skabt behov for rum, hvor vi kan være alene. Eller som den amerikanske forfatter Franklin Foer skrev sidste år i bestselleren ”Verden fra forstanden” om truslerne fra giganterne:
”Papir – i form af bøger, aviser og blade – er et sted uden for monopolernes rækkevidde, hvor vi ikke efterlader dataspor, hvor vi ikke bliver registreret.”
Det samme gælder for vinylplader, videobånd og kassetter; som ikke-forbundne medier afleverer de ingen oplysninger om, hvad jeg lytter til, ser og synes om. Også af den grund er der brug for – side om side med de digitale tilbud – uovervågede analoge åndehuller.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.