Vi både nyder, adlyder, tyder og snyder naturen

I dagens mediekommentar reflekterer Leif Hjernøe over danskernes forhold til naturen ud fra DR 1's genudsendelser af den otte år gamle engelske tv-serie "Vores Planet" og P1's "Natursyn"

Giraffen Marius i Zoo skal aflives pga. indavl. Den bliver aflivet med en boltpistol og ikke med bedøvelsesmiddel,          da den skal laves til løvefoder. Fredag 7. februar. På søndag kan man opleve den blive dissekeret i ZOO.
Giraffen Marius i Zoo skal aflives pga. indavl. Den bliver aflivet med en boltpistol og ikke med bedøvelsesmiddel, da den skal laves til løvefoder. Fredag 7. februar. På søndag kan man opleve den blive dissekeret i ZOO. Foto: image/jpeg.

Hvor er vi dog højt privilegerede. Vi lever og virker under de mest fordelagtige klimaforhold, man kan tænke sig. Skiftende årstiders vejrlig præger vores hverdag på en hensigtsmæssigt stærkt varierende måde.

Der er vejrtyper for ethvert temperament. Dyr og planter har igennem årtusinder tilpasset sig de givne omstændigheder på de mest forfinede måder. Afbalancerede fødekæder danner bæredygtige økologiske systemer.

Indsigten i og bevidstheden om disse systemers både robuste og sårbare livsmønstre er øget betydeligt i de seneste årtier. Medierne er fyldt med debatprogrammer og filmiske serier, som afspejler vidt forskellige formidlingsmetoder.

LÆS OGSÅ: Man skyder da giraffer

Klimaændringer, drivhuseffekter og udnyttelsen af klodens fossile energiressourcer er blevet til mere og mere påtrængende politiske udfordringer og økonomiske problemer. Naturen er ikke alene noget, vi kan opsøge og nyde i sommersol ved havet eller i bjerglandskaber med sne.

Naturen er også noget, vi igennem utallige generationer har lært at respektere og adlyde. Naturlove bryder man ikke ustraffet. I de senere år har vi lært at tyde naturen i de allermindste detaljer. Resultat: forsøg med genkirurgi.

Vi forstår i dag både at nyde, adlyde og tyde. Men derved er vi også blevet i stand til at snyde naturen. På godt (vaccinationer) og ondt (dna-manipulationer), vel at mærke.

Alle disse betragtninger er afledt af DR 1s genudsendelser af den otte år gamle engelske tv-serie Vores planet og P1s Natursyn.

På tv-skærmen kan vi få indtryk af naturen, som det, den også er: nådesløs, blodig, brutal og livstruende. Og vi bliver mindet om, at for milliarder af mennesker er naturen ikke noget, man nyder, men noget man frygter og noget, der skal bekæmpes.

Vores planet viser os dramatiserede, betagende billeder af en frygtindgydende grusom og umenneskelig natur. Seneste udgave af radioens Natursyn gav modsat et mere sympatisk indblik i, hvordan vi nøgternt kan forholde os til naturen.

Danmarks første kandidat i Naturforvaltning, Bjørn Aaris Sørensen, fortalte klart oplysende om omkostningseffektive bemærk betegnelsen! handleplaner, der ifølge EU-krav skal forbedre danske vandløbs økologiske tilstande.

Omkostningseffektivitet har at gøre med, at naturforvaltning skal være hensynsfuld. For eksempel: når der etableres banker af gydegrus godt ord igen! for ørreder, skal det ikke ske for enhver pris og hvor som helst. Sådan kan ådale aflæses af økologiske øjne!

Et besindigt og omsorgsfuldt natursyn blev til manges vrede også praktiseret af videnskabelig direktør i Københavns Zoo, Bengt Holst, da han forleden beordrede aflivning af en giraf. Man havde bedømt den unge Marius til at være genetisk uegnet for et videregående avlsarbejde.

Som i så mange andre sammenhænge må vi tit snyde for at kunne nyde. Det gælder i Københavns Zoo, som det gælder i eksempelvis tv-naturfilm tilsat symfonisk musik.