IFØLGE Den Danske Ordbog er dette at få syn for sagn det samme som at få syn for sagen. Det er ensbetydende med at få indblik i eller forståelse for noget ved selvsyn. Begge former er derfor i dag accepterede og udtrykker i mange sammenhænge det samme: en indirekte negativ indstilling til fortællingers tilstrækkelighed.
SKAL DET ENDELIG VÆRE, så vil jeg helst skrive: syn for sagn. Også selvom jeg faktisk ikke altid foretrækker at se frem for alene at få det fortalt.
Meget tit foretrækker jeg for eksempel (fortælle)radio frem for et medieskabt (fjern)syn på virkeligheden. Det sidste er jo ikke altid – i følge sagens manipulerbare natur – af forsvarlig sandhedsværdi.
Sagn, sagaer, legender og fabler kan ofte sige noget mere præcist og sandfærdigt end forførende, tilklippede, specielt udsøgte og på forskellig anden vis redigerede billeddannelser. Derfor bør begrebet myte aldrig anvendes som en negativ betegnelse. Kun falske myter skal der advares imod.
I DEN FORLØBNE UGES mange tv-udsendelser i anledning af Kronprinsens 50-årsfødselsdag, har det dog været en indiskutabel fordel at opleve sig selv som øjenvidne til fejringen af ”Folkets Frederik”.
Her fik vi sandelig (fjern)syn for sagn! Uden at risikere en devaluering af monarkiets mytologiske værdier blev det danske kongedømmes popularitet tydeliggjort for enhver.
Søndag aften blev der sat et festligt punktum på en gennemillustreret og filmisk set både malerisk og meget detaljeret billeddokumenteret kongelig festuge, mærkedag og familiær levneds beskrivelse. Et par generationers fotografiske historieskrivning blev det til.
I mange eventyr fortælles der om at vinde prinsessen og det halve kongerige. Hvad kronprins Frederik angår, er det halve tydeligvis ikke nok. Alene billederne fra Amalienborg Slotsplads viste i fugleperspektiv, at mindre end det hele ikke kan gøre det. Færøerne og Grønland var med i billedet. Også der fik vi alle syn for sagn. En moderne fremtidig sagnkonge har fået hold i virkeligheden!
TÆNK, OM VI HAVDE lignende alt omfattende billeddokumentation af fortidens legendariske kongelige skikkelsers barndom, ungdom og voksendom! Og omvendt: Tænk, hvor må det blive en særpræget oplevelse for fremtidens seere på 100 års afstand at se, hvordan det gamle danske kongedømme manifesterede sig i vores nutid!
Både hvad traditionsbundne adfærdsmønstre, ny iscenesættelse og engelskorienteret sprogbrug angår, vil man engang kunne få (fjern)syn for sagn i en grad, som det aldrig nogensinde før i menneskedens historie har været muligt at fremstille. Alt i alt blev det til et bevægende og væsentligt bidrag til landets selvforståelse.
At det hele tilmed fik et dygtigt gennemført, fredeligt og udramatisk forløb i en verden præget af vold og bombe terror, skal vi også være dybt taknemmelige for.