Vi ser stadig spor af Luther og Reformationen i dagens Danmark

Den 31. oktober 2017 kan vi fejre 500-året for Reformationen

Arkivfoto af Martin Luther malet af Lucas Cranach
Arkivfoto af Martin Luther malet af Lucas Cranach. Foto: Malet af Lucas Cranach.

Den dag er det præcis 500 år siden, at Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. En proces blev begyndt, som end ikke han selv havde kunnet forudse virkningen og betydningen af. Det fik som bekendt så vidtrækkende følger, at vi her 500 år efter, stadig bygger på nogle af Reformationens idéer og tanker.

Derfor vil det mange steder blive fejret og markeret, at Luther har haft betydning ikke blot for kirken, men også for udviklingen af vort menneskesyn. Og der vil blive gjort status over den indflydelse, som Reformationen førte med sig, og som den dag i dag stadig lever.

LÆS OGSÅ: Martin Luther som doktor i teologien

Men hvad har Reformationen betydet for Danmark, og hvordan kan vi se spor af den i dag? Det spørgsmål blev startskuddet til en samtale mellem sognepræst Marianne Christiansen og den norske professor Inge Lønning, der blev vist søndag eftermiddag på dk4.

Et spørgsmål, der må siges at være omfattende, og som derfor i den halve time lange udsendelse kun blev berørt ganske overfladisk.

Lønning indledte sin besvarelse af spørgsmålet med at redegøre for, hvordan enhver tid tolker historien på nye måder. Det gælder også i forhold til Luther, og for Lønning er et sådant forestående jubilæum interessant, fordi det vil vise, hvordan vi her i 500-året forstår og tolker hans tanker. For når vi markerer et jubilæum, handler det ofte mere om, hvordan vi kan bruge jubilarens idéer i den givne tidsalder, end det egentlig kommer til at handle om den person, der fejres.

Desværre blev der ikke dvælet mere ved det ellers interessante udgangspunkt, men det kom i stedet til at handle om, hvordan vi i henholdsvis Norge og Danmark har etableret os som lutherske kirker. Her efter sprang man i udsendelsen videre til det næste emne om den mere almenmenneskelige prægning, som Luthers tanker har haft. Der blev redegjort for den sekulære kaldstanke som det, der har udviklet vort menneskesyn og ført demokratiet med sig.

Det var mange spændende tanker, der kom i spil i udsendelsen, og mange aktuelle emner blev taget op, men desværre blev tiden for knap. Der er ingen tvivl om, at Inge Lønning er en kapacitet indenfor Luther-forskningen, og at Marianne Christiansen gør det udmærket som interviewer, men programmet og de to hovedpersoner synes at ville for meget, og derfor kom udsendelsen væk fra sit hovedsigte.

Når man vælger at lade en kapacitet komme til orde, som det var tilfældet i interviewet med Lønning, så er mere taletid at foretrække. Er dét ikke muligt, bør man efter min mening holde sig til et helt specifikt emne, så man får en ny viden og et dybere kendskab og ikke blot overfladiske betragtninger.

Udsendelsen var det til trods værd at se, ikke mindst fordi den satte tanker i gang om Luthers arbejde og hans virke. Den åbnede for nogle overvejelser, som man selv fik lyst til at tænke videre på. Udsendelsen genudsendes i dag.