Vi ved alle sammen for lidt om hinanden

Vores fælles fremtid vil på en hidtil uset måde være præget af, at vi i dag er i stand til at ændre vores omgivelser hurtigere, end vi er i stand til at tilpasse os dem, skriver Leif Hjernøe

I første afsnit af DR-serien "Sommer i Grønland" besøger "bonderøven" Frank Erichsen grønlandske kolleger for at undersøge perspektiverne for det spirende grønlandske landbrug.
I første afsnit af DR-serien "Sommer i Grønland" besøger "bonderøven" Frank Erichsen grønlandske kolleger for at undersøge perspektiverne for det spirende grønlandske landbrug. . Foto: DR.

Se godt på overskriften til disse spalter. Så enkelt kan årsagen til alverdens elendigheder beskrives: ”Vi ved alle sammen for lidt om hinanden”. Citatet er fra et interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen undervejs i DR 2’s stort anlagte tredelte serie ”Sommer i Grønland – Live fra verdens største ø”.

Serien blev i weekenden suppleret med blandt andet den danske dokumentariske film ”Eksperimentet” fra 2010.

Filmen bygger på interviewbogen ”I den bedste mening” af Tine Bryld (1939-2011) om 22 grønlandske børn, som i 1951 blev afskåret fra deres familier for at blive omskolet til en slags elitedanskere, der skulle danne forbilleder for fremtidens grønlandske generationer. Bogen findes også på grønlandsk.

At der i film og bog er tale om såvel grønlandske som danske kæmpestore problemer med at forstå sig selv som henholdsvis koloniserede og kolonisatorer blev på DR 1 sat i perspektiv af andre dokumentariske programmer som det helt nye ”Knud Rasmussen – den store fortryller” og ”Ekspeditionen til verdens ende”, en dansk produktion fra 2013.

Dertil kommer, at DR 1 i disse dage også genudsender serien ”De unge grønlændere” (2017), som i fire afsnit handler om de fremtidsdrømme og den kultursplittelse, som i forholdet mellem Grønland og Danmark tydeliggøres på en i virkeligheden eviggyldig og globalt omfattende måde. I aften om vendepunkter.

Fra den i indledningen omtalte serie, ”Sommer i Grønland” har jeg også dette citat: ”Den eneste grund til, at vi holder sammen, det er forskelligheden.” Det var den verdenskendte geologiprofessor Minik Rosing (født 1957), som udtalte sig så kortfattet og dog vidtspændende almengyldigt. Han medvirkede også i ”Ekspeditionen til verdens ende”, hvorfra jeg hentede denne iagttagelse i forbindelse med de geologiske undersøgelser: ”Man er på jagt efter noget i sig selv, når man leder dernede under jorden.”

Det passede godt sammen med en betragtning fra en anden videnskabsmand, antropologen Rane Willerslev (født 1971), der sammenlignede forholdet mellem Grønland og Danmark med de konfrontationer og uenigheder, som kendetegner et ægteskab.

Erfaringer fra skilsmisseprocesser burde kunne benyttes konstruktivt også der.

Sådan set er vi jo alle skilsmissebørn. Ihvertfald hvis man bliver gammel nok, så gennemgår vi livet igennem mange slags opgør, sorger og prøvelser, når social nød, sygdom og død før eller siden skiller os alle fra det fortrolige og identitetsgivende.

Som en slags konkluderende pointe af disse betydningsfulde udsendelser om ”den sammenhængende inuitkultur”, som Knud Rasmussen var en enestående formidler af, skal denne erkendelse noteres: Vores fælles fremtid vil på en hidtil uset måde være præget af, at vi i dag er i stand til at ændre vores omgivelser hurtigere, end vi er i stand til at tilpasse os dem.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.