Prøv avisen
Mediekommentar

Robotten ”Wally” baner vej for borgerløn

Af Kurt Strand

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Dengang som nu bliver borgerløn mødt med hovedrysten blandt økonomer, finansministerielle regnedrenge og ”ansvarlige” politikere. Men de skulle ofre otte minutter på ”21 Søndag”-indslaget, hvor det om hotelrobotten Wally blev sagt, at ”den måske nok er kuriøs, men den er et meget godt billede på, hvad der er på vej”, skriver Kurt Strand

EN CIRKA en meter høj tingest rullede hen mod elevatoren, aktiverede knappen til 12. etage og bevægede sig derefter hen til værelse 1221 for at aflevere en bestilt kop kaffe til DR-korrespondent Steffen Kretz. Robotten, kaldet Wally og designmæssigt tydeligvis inspireret af legendariske ”R2-D2” fra Starwars-filmene, blev i ”21 Søndag” på DR 1 brugt som eksempel på automatisering af servicejob.

Den lille robot repræsenterer en tendens, hvor det ikke længere kun er monotone industrijob, som forsvinder. Men hvor også job med mere menneskelignende kompetencer, bliver erstattet af tilsyneladende driftssikre, computerstyrede maskiner. Ikke kun i USA, men såmænd også herhjemme, hvor flere kommuner forsøger at løse rengørings- og plejeopgaver med ny teknologi.

I de fleste tilfælde er robotter med til at effektivisere og billiggøre de opgaver, de løser. Det gælder ikke mindst i bil- industrien, hvor millioner af job langs samlebånd er skiftet ud – ikke med, hvad vi almindeligvis forstår som ”robotter”, men med maskiner, som med automatiserede processer samler, svejser og sætter på plads.

Resultatet er, at en masse job ikke mere eksisterer. Og mange af dem, som stadig udføres af mennesker, vil i de kommende årtier blive elimineret af samme udvikling.

Derfor er der ifølge borgmester Michael Tubbs i den californiske by Stockton brug for nytænkning. I hans by arbejder en stor del af indbyggerne i transportbranchen, hvor selvkørende lastbiler om få år vil gøre tusinder arbejdsløse. Derfor har Tubbs sat gang i – med ”21 Søndags” ord – et ”usædvanligt eksperiment”. Nemlig borgerløn, 500 dollars svarende til knap 3300 kroner om måneden, til dem, som bliver ramt af arbejdsløshed:

”Her er pengene. Gør, hvad der er bedst for dig og din familie. Vi stoler på dig,” lød opskriften fra borgmesteren, som med pengene vil give folk mulighed for at klare sig, måske tage en uddannelse og i hvert fald slippe for kontrol og sagsbehandlere.

Et lignende forsøg er i gang i Finland, hvor 2000 arbejdsløse får en borgerindkomst på lidt over 4000 kroner om måneden – penge, som de kan beholde, selv hvis de får et job.

Også dér er årsagen, at en masse job forsvinder. Samme tankegang ligger bag borgerlønsforslag fra Alternativet, og helt tilbage i 1978 beskrev professor Niels I. Meyer, den radikale toppolitiker Kristen Helveg Petersen og filosoffen Villy Sørensen i bogen ”Oprør fra midten”, hvordan en borgerløn skulle ”dække de minimale leveomkostninger, således at ingen er tvunget til at påtage sig lønnet arbejde”.

Dengang som nu bliver borgerløn mødt med hovedrysten blandt økonomer, finansministerielle regnedrenge og ”ansvarlige” politikere. Men de skulle ofre otte minutter på ”21 Søndag”-indslaget, hvor det om hotelrobotten Wally blev sagt, at ”den måske nok er kuriøs, men den er et meget godt billede på, hvad der er på vej”. For måske det er Wally, som baner vej for borgerløn.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.