I tiden umiddelbart efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001 gennemførte et hold forskere, anført af børnelægen dr. Mark Schuster fra Harvard University og Boston Childrens Hospital, en national undersøgelse af, hvordan det havde påvirket amerikanske børn at se terrorangrebet på tv.
Mere end hvert tredje barn led af stress-symptomer som søvn- og koncentrations-besvær. Næsten halvdelen gav udtryk for, at de var bange for, at der skulle ske dem selv eller deres familie noget.
Undersøgelsen er blot et af flere internationale forskningsprojekter, som peger på, at nyheder kan gøre halvstore børn meget bange. Mens de mindre børn som regel slet ikke forstår nyhedsudsendelserne og er mere skræmt af uhyggelige figurer på film, er 7-12-årige særdeles dygtige til at skelne mellem fiktion og fakta. Og derfor er det især virkelighedens gru og uhygge, formidlet af nyhedsmedierne, der skaber angst.
Dette er baggrunden for, at forfatteren Erik Lindsø i dagens kronik kritiserer, at såvel Danmarks Radio som Berlingske på henholdsvis tv og tryk har skabt nye børnenyhedsmedier, Ultra Nyt og Kids News, som blandt andet skal forklare de 7-12-årige om storpolitik og krige.
LÆS OGSÅ: Nyheder for børn er overgreb på børn
Børn skal overhovedet ikke vide noget som helst om krigen i Syrien eller konflikten på Krim, erklærer Lindsø, der i stedet anbefaler opbyggelige fortællinger som det, der skal ruste børn til senere i livet at kunne se virkelighedens ondskab i øjnene.
Men denne tanke er både forkert og umulig at føre ud i livet, mener Anne Mette Thorhauge, medieforsker ved Københavns Universitet og formand for Medierådet for Børn og Unge. Hun peger blandt andet på, at FNs børnekonvention både betoner børns ytringsfrihed og deres ret til at få adgang til information.
Vi hverken skal eller kan holde børn i uvidenhed. De får informationerne om krigen i Syrien alligevel. Når vi voksne ser tv, når vi lader avisen ligge fremme, eller når vi ser bekymrede på hinanden, kan de blive bange. Men de bliver især bange, hvis der ikke er nogen, der går ned i børnehøjde og forklarer, hvad det handler om, siger hun.
Tommy Zwicky, redaktør på DRs nyhedsprogram for børn, Ultra Nyt, vurderer, at Erik Lindsøs forslag om at skærme børnene måske kunne lade sig gøre for 30 år siden. Men siden er nyhedsstrømmen taget så meget til og har bredt sig til så mange medieplatforme, at det i dag er umuligt.
Vi er primært sat i verden, fordi vi ved, at over halvdelen af vores målgruppe ser tv-nyheder i form af TV-Avisen eller TV 2 Nyhederne. Uanset om vi sender, ved de, at der er krig i Syrien. Men vi kan hjælpe dem med at forstå krigen og indse, at det ikke er noget, de skal være bange for. Og vi kan skåne dem for de billeder af døde mennesker, som de ser i nyhedsudsendelser for voksne, og som de har svært ved at holde ud, siger han.
LÆS OGSÅ: Mere presseetik, tak
Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, forfatter til bogen De kompetente forældre, har i forbindelse med dødsfald, skilsmisser eller fængselsophold set mange eksmpler på forældre, der gjorde ondt værre for deres børn ved at forsøge at hemmeligholde den ubehagelige sandhed.
Hun mener, at forældre i dag er nødt til at stole på, at børn er bedre rustet til verdens ubehageligheder end nogensinde, netop fordi de skærmes mindre:
Efter terrorangrebet den 11. september oplevede jeg en enorm nysgerrighed fra børn, der havde svært ved at forstå, hvad der skete. Hvis vi bare havde fortiet begivenhederne, havde det været en katastrofe. Der er vi nødt til at gå ned på hug og formidle verden for dem. Udfordringen er ikke nyhederne i sig selv, men snarere at mange forældre ikke tager sig tid til at læse avisen og se tv-avisen med deres børn og forklare, at verden ikke altid er retfærdig og god. Gør vi ikke det, risikerer vi, at børnene bliver virkelighedsfjerne og handlingslammede, når de bliver ældre.