Socialer medier har været en oase for sociale relationer i en ellers ensom tid med nedlukninger og isolering. Under pandemien har socialt samvær fået ny betydning, når vi har været ”sammen hver for sig” – et motto, der er blevet skrevet, sagt og tagget over alt på sociale medier. For det er her, de fleste af os har opholdt sig.
Men sociale medier er ikke et problemfrit paradis. Der har længe været faglige diskussioner og bekymringer om mediernes indflydelse på blandt andet vores kommunikation, adfærd og virkelighedsopfattelse. Særligt de yngre generationer er blevet udråbt til at være risikogrupper med deres enorme tilstedeværelse på sociale medieplatforme, mens forældre og andre voksne i højere grad er blevet portrætteret som moderate brugere med større afstand til sociale mediers dårlige indflydelse. Men er voksne mere ansvarlige brugere af sociale medier end unge, der er vokset op med medierne som en integreret del af hverdagen? Ikke nødvendigvis - men noget tyder på, at generationsforskellen giver vidt forskellige problemer i vores færden på de digitale platforme.
Facebook er særligt blevet et medie for ældre brugere, mens unge veksler mellem mange forskellige platforme som Snapchat, Instagram og senest videodelingsplatformen TikTok. Det tilvejebringer forskellige forbrugsmønstre mellem de to grupper.
”Der er meget forskel på, hvordan vi bruger sociale medier. Mange voksne tror, det handler om at skrive ting, som alle andre kan se, have et smart profilbillede eller dele billeder af aftensmaden. Sådan er det i meget lille grad for unge,” fortæller Stine Liv Johansen, der er lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet og formand for Medierådet for Børn og Unge.
Unge kommunikerer knap så meget i offentlige fora, som voksne typisk gør, men chatter derimod i højere grad med venner i interne grupper, der er skjulte for offentligheden. Derfor vil sociale medier også ofte udgøre en større del af unges sociale liv, end hvad tilfældet er hos voksne.
"Unges online fællesskaber er ofte en forlængelse af de fællesskaber, der finder sted uden for den medierede virkelighed. Derfor kan voksne og særligt forældre have svært ved at forstå, hvorfor det er vigtigt at være en del af en snapchatgruppe med alle ens klassekammerater, eller at man kan føle sig udelukket fra et fællesskab, hvis man ikke får likes og kommentarer på sit opslag,” siger Stine Liv Johansen.
De voksnes mere offentlige færden på sociale medier skaber dog andre forudsætninger for kommunikationen. For modsat hvad mange måske tror, så er det ofte voksne, der taler grimmest til hinanden.
"Hvis man ser på kommentarsporene på Facebook, så er det ofte voksne og ældre, der benytter et hårdt og til tider hadefuldt sprog,” siger Stine Liv Johansen og understreger, at unge også kan benytte hårdt sprog på skærmene. Den hårde tone er blot mere skjult, fordi den foregår i private chatbeskeder i stedet.
Psykolog og foredragsholder i sociale medier Jacob Mosgaard er enig i, at det er lettere at finde eksempler på ekstremt sprog blandt voksne på sociale platforme. Det skyldes, at voksne ofte tager del i større, offentlige samtaler, hvor de debatterer og udveksler holdninger med mange mennesker - også mennesker, de ikke kender. Debattørerne bliver derigennem så godt som anonyme, og derved sker der en "dehumanisering" af mennesket, som betyder, at vi tillader os at tale anderledes til hinanden.
”Jo tættere vi kommer på et menneske, desto mere komplekst bliver individet. Det er nemmere på sociale medier at tro, at andre mennesker bare er forfærdelige, men når man så kommer tæt på dem, så bliver de pludselig mere komplicerede end bare forfærdelige.”
Psykolog Camilla Karmark er enig. I en ikke-virtuel verden vil sociale spilleregler som oftest garantere, at vi opfører os ordentligt i samspil med andre mennesker, men de sociale medier rykker ved normerne for, hvad der er acceptabel adfærd.
"Det er de færreste, der overrumpler andre mennesker med negative kommentarer, når de står foran dem og kigger dem i øjnene. Men når du sidder bag skærmen, så virker det mere distanceret, og så kan tonen blive meget mere grov," siger hun.
Der er ikke bare et aldersskel i kommunikationen på sociale medier, der er også forskellige forståelser fra ung til voksen af vigtigheden af de digitale platforme.
”Voksne kan komme til at putte sociale medier i en kasse som noget, der ikke er relevant for dem. De er vokset op med et tydeligere skel mellem det digitale og den virkelige verden. Jeg tror, flere voksne tænker på sociale medier som tidsfordriv og underholdning, hvor unge oplever det som et relevant og meningsfuldt sted at befinde sig i forhold til deres sociale liv,” siger Jacob Mosgaard.
Stine Liv Johansen mener dog ikke, at det i dag giver mening at skelne mellem to virkeligheder.
"Sociale medier er en del af livet, der kan være lige så virkeligt, intenst og almindeligt som livet i det hele taget, fordi de fletter sig ind og ud af hverdagslivets praksisser for os alle samme,” forklarer hun og understreger, at det dog ikke skal forstås sådan, at vi ikke kan skelne mellem, hvornår vi er på digitale platforme, og hvornår vi interagerer i en fysisk virkelighed.
Selvom det er de voksnes samtaler og sprogbrug, der virker særligt forrået på de sociale medier, understreger eksperterne, at de unge heller ikke kan undsige sig mediernes negative påvirkninger - også selv de i mange år er blevet undervist i digital dannelse og dermed har et forspring med henblik på at etablere og fastholde en god og tryg adfærd på de sociale medier.
Det er blot forskellige "videnshuller", hver generation har. Derfor anbefaler Camilla Karmark, at børn og voksne bruger hinanden til at blive klogere på god adfærd på de sociale medier.
"Det vil være klædeligt med en form for ydmyghed hos forældre, når de vil belære unge om ansvarligt mediebrug. Vi skal være lydhør over for hinandens oplevelser på sociale medier," siger hun.