Danske kristne støtter forfulgte kristne på sociale medier

Det er blevet populært blandt danske kristne at bruge det arabiske tegn for "N" som profilbillede på sociale medier. Billedet bruges til at udtrykke sympati med forfulgte kristne

Det arabiske tegn "nun", som danske kristne bruger som profilbillede på sociale medier.
Det arabiske tegn "nun", som danske kristne bruger som profilbillede på sociale medier. Foto: Rorate Cæli.

For en måned siden oversvømmedes sociale medier af profilbilleder med udsagnet "Je suis Charlie" – bastant skrevet sort på hvidt. 

Men det er ikke den første bølge af sympatitilkendegivelser, internettet har set i løbet af det seneste års tid.

Det arabiske bogstav "nun" har nemlig siden i sommer erstattet trutmunde og feriebilleder som profilbilleder på Facebook og andre sociale medier.

Bogstavtegnet er det samme, som Islamisk Stat (IS) har brugt til at mærke kristnes huse og ejendomme med, for eksempel i byen Mosul i det nordlige Irak. Med tegnet blev der dermed givet tilladelse til, at pågældende forladte hus kunne plyndres (se billede længere nede).

Trenden med at bruge nun som profilbillede startede tilsyneladende på bloggen Rorate Cæli, hvor bevæggrunden for at bruge tegnet nun beskrives således:

"De (IS, red.) ser det som skammens mærke, og vi må derfor bære det som håbets mærke: Ja, vi hører til den Opstandne Nazaræers hær [...]. I kan dræbe vores brødre og udvise dem, men vi kristne vil aldrig forsvinde."

Steen Søvndal er sognepræst i Grindsted Kirke og er en af dem, der har valgt at have et gult nun på sort baggrund som profilbillede på Facebook:

"Det er en sympatitilkendegivelse for de syriske og irakiske kristne. Og så er det for at opfordre til forbøn for de kristne, der bliver forfulgt," fortæller Steen Søvndal.

Husmur i byen Mosul i det nordlige Irak, hvor IS har spraymalet et "nun" på porten.
Husmur i byen Mosul i det nordlige Irak, hvor IS har spraymalet et "nun" på porten.

”Det var Massoud (Fouroozandeeh, red.) fra Odense, der anbefalede det. Jeg har også købt en trøje og et badge til at sætte på bilen," siger Steen Søvndal med henvisning til den fynske migrantpræst, som har grundlagt menigheden Church of Love for iranske konvertitter.

Anders Bo Engrob Jørgensen er sognepræst i Pedersborg Kirke og har også valgt at udskifte sit profilbillede med et arabisk nun.

"Det er en påmindelse til mig selv," fortæller han og uddyber:

"Det er for at have fokus på, at der faktisk er mange mennesker, der bliver forfulgt i denne verden. Der er en konflikt dernede (i Mellemøsten, red.), som vi kan glemme i hverdagens trummerum."

Ifølge Jesper Troels Jensen, direktør i retorikrådgivningsfirmaet Rhetor, er der med IS's brug af bogstavet nun tale om den hårdeste form for retorik, nemlig den ureflekterede kontrast: Os-og-dem-kontrasten.

"Ved at sætte det mærke på opstår kontrasten. Hvis du går hen til et hus og maler mærket, kan du se det i forhold til huset ved siden af. Det hårdeste tegn, man kan lave, er dem-og-os-tegnet. Og det er præcis det, som det her drejer sig om."

Men når danske kristne bruger mærket som profilbillede på sociale medier, handler det ifølge Jesper Troels Jensen om en identifikation, som mange længes efter i den moderne vestlige verden.

Når man for eksempel "synes godt om" et billede på Facebook, er det som at råbe "Hørt!" i forsamlingshuset i gamle dage.

Når man gør det, identificerer man sig med en sag og "er pludseligt noget", forklarer Jesper Troels Jensen:

"Lige i det splitsekund tænker de: 'Hørt! Jeg skal være med til det her! Nu sker der noget!'" 

Man kan spørge sig selv om, hvorvidt det har betydning for de fordrevne irakiske kristne, at danskere skifter profilbillede i sympati med dem.

Men det har det, mener Jesper Troels Jensen: For de oplever, at en hel masse råber i kor.

Samtidig kan det dog også forstærke konflikten, fordi brugen af kontrasten er med til at grave grøfterne dybere, mener Jesper Troels Jensen:

"Så bliver afstanden så stor, at der ikke kan laves en løsning.” 

Nun er det første bogstav i det arabiske ord "naṣrānī", som bliver brugt til at betegne kristne – det vil sige "dem, der hører til nazaræeren".

Arabiske kristne bruger dog ikke betegnelsen om sig selv, men kalder sig i stedet "masihiyan" – det vil sige "dem, der hører til Messias".