Prøv avisen

Århus Stift: Sådan gik menighedsrådsvalget

Århus Domkirke, teglstensbyggeri i Jylland, romansk stil omkring år 1300, gotiske stil, Domkirken, helgen Sct. Clemens. Foto: DIETER BETZ

Seks menighedsråd gik til kampvalg

I Århus Stift var der kampvalg i små seks menighedsråd. Sådan gik det:

I Skåde Sogns Menighedsråd var der to lister, og der kom kandidater fra begge lister ind i menighedsrådet. Stemmeprocenten var 11,4 procent.

I Tirstrup-Fuglslev Sognes Menighedsråd var der to lister med kandidater, og begge lister er endt med at være repræsenteret i det nye menighedsråd. Stemmeprocenten var 16,8 procent, den højeste i stemmeprocent blandt de menighedsråd, der endte i kampvalg i stiftet.

I modsatte ende af skalaen ligger Sankt Johannes Sogns Menighedsråd med en stemmeprocent på små 5,8 procent. Der var tre lister i sognet, og der blev stemt kandidater ind fra alle tre.

I Hobro Sogns Menighedsråd var der hele fire lister. Stemmeprocenten endte på 12,4 procent, og der kom kandidater fra alle fire lister ind i det nye menighedsråd.

I Grenaa Sogns Menighedsråd var der tre lister, og alle tre fik kandidater stemt ind. Stemmeprocenten endte på 9,4 procent.

I Ebeltoft-Dråby-Handrup Sogns Menighedsråd var der to lister. Kun kandidater fra den ene kom ind, og stemmeprocenten endte på 11,2 procent.

SE TEMA: Menighedsrådsvalg 2012