Prøv avisen

Lise Nørgaard: 100 år og stadig nysgerrig

Lise Nørgaard fejrer sin runde dag med en reception på forlaget Gyldendal i dag, og på søndag skærer hun kagen for i Korsbæk, når Bakken markerer hendes fødselsdag. Foto: Finn Frandsen/ritzau

Journalist og forfatter Lise Nørgaard viste allerede som ung, at hun er velskrivende og ikke skyer udfordringer. Hendes drivkraft er nysgerrighed og disciplin

I dag fylder journalist og forfatter Lise Nørgaard 100 år. Hun blev journalistelev i 1935, og hendes journalistiske motor er ikke slukket. Da der i sidste måned blev uddelt Publicist-priser, fik Lise Nørgaard Den Danske Publicistklubs Ærespris for en mangeårig og fremragende indsats.

I forbindelse med overrækkelsen af prisen blev hun spurgt, hvad en journalists vigtigste karaktertræk er. Hun svarede: nysgerrighed og disciplin. Selv har hun begge dele.

Hendes navn forbindes i dag med tv-serien ”Matador” i en grad, så det skygger for det lange virke, som gik forud for serien. Som ung journalist viste hun sig som en velskrivende skribent, der ikke sagde nej til udfordringer. Det kom blandt andet til udtryk i de reportager, hun skrev fra Hamburg efter Anden Verdenskrig:

”Hamburg rydder nu op i sine ruiner. For en fremmed synes dette arbejde omtrent så håbløst, som hvis en myrekoloni tog sig for at flytte Himmelbjerget, for milliarder af kubikmeter må fjernes, for at blot den indre by kan sættes nogenlunde i stand.”

I en måned opholdt hun sig i de sønderbombede omgivelser og rapporterede om den levende by med de døde huse.

Hun indledte sin karriere på Roskilde Dagblad, hvor hun var i 14 år. Mens hun var på bladet, fik hun fire børn på fem år. I 1949 kom hun til Politiken, hvor hun i 19 år dækkede social- og forbrugerstoffet, men også foldede sig ud som såvel royal reporter som modereporter. Det var i de år, hun trådte i karakter som den blå strømpe, som hun selv har betegnet sig som. Hun blev skilt fra sin første mand og gift igen og kæmpede for, at kvinder skulle have mulighed for at leve et selvstændigt liv.

Og så er der tv-manuskripterne. Inden ”Matador” skrev hun flere episoder til ”Huset på Christianshavn”, men med ”Matador” blev hun folkeeje og genstand for en opmærksomhed, som hun stadig kan finde overvældende.

En ”kultiveret rappenskralde” er hun blevet kaldt. En dag i februar gav hun et interview til Kristeligt Dagblad. Mødestedet var en restaurant, hvor de spillede Billie Holiday. Lise Nørgaard spurgte, om det mon var muligt at få slukket for musikken. Jazzlegendens sang lød som en kvinde med fødselsveer, mente hun. Ønsket blev efterkommet, og i et par timer var hun som en levende reklame for årgang 1917.

Lise Nørgaard er velholdt. Hun beklager sig gerne over såvel benlængde som ansigtsform og lader, som om hun ikke hører, når man modsiger hende. Og så er der den mentale form. Hver dag står hun op til tre aviser, som hun læser grundigt. Er der tid, sætter hun sig med en roman. Selskabsformen skal også holdes. Typisk har hun flere frokostaftaler i løbet af en uge.

Hendes første roman hed ”Med mor bag rattet”, men i dag kommer hun rundt med Hans-Jørgen Bøgfeldt bag rattet. I 25 år har han kørt hende, og han sørger for, at hun når fra lejligheden i Skodsborgparken nord for København til Skovshoved Hotel, Skovshoved Sejlklub eller Strandmøllekroen i Klampenborg i tide.

Det er godt at blive gammel i Danmark, hvis man skal tro dagens fødselar. I februar sagde hun til Kristeligt Dagblad: ”Jeg har været kritisk over for alle institutioner i min journalistik, men jeg har rigtig nok fået et nyt forhold til velfærdssamfundet ved at blive sådan en ur-gammel dame med svagheder af forskellig art.”

Fødselaren har tidligere sagt, at hun ikke synes, det er specielt interessant, at hun fylder 100 år. Der er en del andet, hun hellere vil tale om. Sådan er det, når man fylder 100 år med nysgerrigheden i behold og hedder Lise Nørgaard.