105-årig var ”Danmarks sidste kommunist”

Den kristne kommunist Else Lund Novrup fra Esbjerg er død, 105 år. Hendes liv var en opvisning i selvstændighed, social indignation og samfundsengagement

Else Novrups lillesøster syntes altid, at storesøsteren fra København var så smart i tøjet, når hun kom hjem til forældrenes gård i Tulstrup, syd for Aarhus. – Foto: Privatfoto.
Else Novrups lillesøster syntes altid, at storesøsteren fra København var så smart i tøjet, når hun kom hjem til forældrenes gård i Tulstrup, syd for Aarhus. – Foto: Privatfoto.

Da Else Lund Novrup fyldte 100 år i 2013 skulle Esbjergs daværende borgmester møde op med blomster til fødselaren. Men tre timer inden ringede borgmesterens sekretær og aflyste aftalen. I stedet ville viceborgmesteren blive sendt.

Fødselaren svarede bastant: ”Det er borgmesteren eller ingen.”

Ved Else Novrups sidste fødselsdag, hendes 105., mødte borgmesteren op, uden tøven.

Her 10 måneder efter er Else Novrup gået bort. Hun døde den 17. oktober af følgerne af en lungebetændelse. Men trods sin høje alder, var Else Novrup selv i sine første år med en trecifret alder fuld af livslyst.

”Jeg vil ikke dø”, sagde hun til venner og familie, hvis de snakkede med hende om netop hendes høje alder.

Hun elskede livet, selvom hun ikke havde forladt sit hjem i et par år, da kroppen ikke fungerede så godt længere. Men Else Novrup var åndsfrisk til det sidste. Hun interesserede sig levende for kunst, samfund, historie og ikke mindst litteratur. Hun holdt derfor også to store dagblade, der er stærke på kultur: Kristeligt Dagblad, selvom hun var erklæret kommunist, og Politiken, selvom hun boede i Esbjerg. Hun havde holdninger til Brexit, erklærede ”Trump er en nar” og sukkede over sine hjemmehjælpere, der ikke vidste, hvem Edvard Brandes var.

Den 15. december 1913 fødte degnen i Tulstrups hustru parrets første barn, datteren Else. Herefter fulgte snart to døtre mere, og et par år senere kom næste kuld, to døtre yderligere. De var dermed fem piger i det grundtvigianske lærerhjem syd for Aarhus. Hendes og de andre søstres begejstring for litteraturen stammede fra barndomshjemmet. Som barn af degnen kunne man nemlig snige sig ind i den store skolestue til skabet med sognebiblioteket, der rummede bøger fra Morten Korch til store amerikanske forfattere som Upton Sinclair og Sinclair Lewis.

Allerede fra en tidlig alder var Else Novrup socialt indigneret, fortæller hendes yngste søster Bodil Novrup på 93 år. Men hun ved ikke, hvor den indstilling kom fra. Et stille gæt kunne være fra de mange forarmede arbejdere, der knoklede for den lokale herregård, fortæller søsteren.

Som ung kvinde tog Else Novrup på højskole, hvor hun blev forelsket i en anden kursist. Men pludselig stoppede denne på højskolen, til Else Novrups store sorg. Årsagen til hans afsked var dog af kærlighed. Han måtte hurtigst muligt uddanne sig færdig som mejerist, så han kunne bede om Else Novrups hånd. Da han var færdig med uddannelsen, opsøgte han gården i Tulstrup for at bede om tilladelse til at gifte sig med den ældste datter. Men han kom for sent, Else Novrup var allerede blevet gift.

Ægteskabet holdt ikke, og i slutningen af 1930’erne blev parret skilt. Efter skilsmissen blev det bydende nødvendigt for Else Novrup, at hun som kvinde måtte kunne klare sig selv. Hun fik arbejde i Mødrehjælpen som direktør Vera Skalks højre hånd. Med bopæl på Nørrebro, hvor fattige og arbejdere boede tæt, voksede Else Novrups sociale indignation. Da hun på pædagoguddannelsen mødte sin kommende mand, der var erklæret kommunist, udviklede Else Novrup sig også til kommunist af kød og blod. Hun nævnte endda over for JydskeVestkysten til sin 105-års fødselsdag, at hun var landets sidste tilbageværende kommunist.

Hendes anden mand var den helt store kærlighed, men han døde allerede i 1960’erne.

I 1970’erne blev hun ansat på Esbjerg Børnehaveseminarium på baggrund af sin store praktiske erfaring. Udover undervisningen, forskede hun og skrev artikler. Altid nysgerrig på og vidende om fagets udvikling. Hun blev ansat af souschef Hanne Meyer, der lige siden har været Else Novrups veninde.

”Hun længtes altid efter København. Efter kulturlivet og sin store vennekreds,” fortæller Hanne Meyer.

Men Else Novrup slog sig ned i Esbjerg. Efter hun var pensioneret, dukkede manden fra højskolen pludselig op i hendes liv igen. De mødtes ved et tilfælde, tiltrækningen var intakt, og de to dannede par i deres 80’ere og 90’ere, indtil hans død. Else Novrup fik aldrig børn, men sine sidste år levede hun et rigt liv med en masse venner og sine mange søstre, der alle også blev over 90 år, og deres familier.

Else Novrup var vokset op i et kristent hjem og var hele livet kristen. Med tanke på hendes politiske overbevisning kunne man tro, at de to ting ikke var nemme at forene. Men det gjorde Else Novrup, der kaldte sig selv en kristen kommunist. Selvom hun var medlem af folkekirken, havde hun dog frabedt sig en ceremoni ved sin død. Hendes nevø Lars Frederiksen fortæller:

”Hun betragtede sig som et religiøst menneske, som kristen. Men der var nogle ting, hun ikke brød sig om, hun ville eksempelvis ikke have en ceremoni, præst eller salmer. Det, hun virkelig kunne lide ved kristendommen, var næstekærligheden. Og på den måde så hun intet problem i både at være kommunist og troende. I slutningen af sit liv var hun dog mere idealist end kommunist, det vigtigste for hende var omsorgen for den svage.”