Prøv avisen

En af dansk presses store personligheder, forhenværende chefredaktør for Det Berlingske Hus, Aage Deleuran, Hellerup, er død. Han blev 73 år. Aage Deleuran, der gik på pension i 1992, havde da virket 50 år i dansk dagspresse, heraf 47 år i Det Berlingske Hus, hvor han ved sin afgang stod som den øverst ansvarlige for henholdsvis Berlingske Tidende, B.T. og Weekendavisen. Aage Deleuran har endvidere været formand for Danske Dagblades Fællesrepræsentation, der i 1977 blev sammensluttet med Danske Dagblades Udgiverforening under navnet Danske Dagblades Forening. Aage Deleuran, som havde været Fællesrepræsentationens formand i fem år og spillet en central rolle i den dristige dannelse af den ny forening blev naturligt dens førstemand - en post han beklædte fra 1977 til 1979 og igen fra 1985 til 1989. Aage Deleuran har også haft en række vigtige poster i andre dele af pressens organisationsliv som formand for Københavns Redaktørforening, for Ritzaus Bureaus bestyrelse og for Dansk Pressehistorisk Selskab. Desuden har han været medlem af såvel Mediekommissionen som Medieansvarsudvalget, i bestyrelsen for Københavnske Journalisters og Provinspressens Pensionsfonde samt siddet i Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse. I sin lange karriere, hvor han også fik væsentlige nordiske og internationale opgaver, var Aage Deleuran imidlertid først og fremmest journalist. Han fik sin uddannelse på fødebyens Korsør Avis i fireblads-systemets tid og under besættelsen. Et engagement i modstandsbevægelsen fik ham til at ønske sig væk fra avisen, og på baggrund af sin ungkonservative politiske holdning blev Det Berlingske Hus hans mål. Han blev ansat som medarbejder ved Berlingske Aftenavis i 1945, fik hurtigt sin gang på Rigsdagen som politisk journalist og har på nært hold fulgt den politiske udvikling i Danmark i et halvt århundrede. Aage Deleuran kendte mange af de mennesker, som i denne periode stod i centrum af de begivenheder, han flittigt kommenterede i ledende artikler blandt andet i columns i Søndags-Berlingske. Deleuran flyttede i 1952 til Berlingske Tidende og var i fire år bladets korrespondent i Paris, indtil han vendte hjem og i 1961 kom i chefredaktionen. I 1967 blev han administrerende redaktør af Berlingske Tidende og Berlingske Aftenavis, i 1970 administrerende chefredaktør og fem år senere tillige direktør. Han spillede en betydningsfuld rolle under husets to store kriser, strejken i 1977, hvor aviserne ikke udkom i 141 dage, og den økonomiske i 1982, hvor den gamle ejerfamilie gled ud, og ny kapital tilførtes ved en rekonstruktion. En pioner i det dansk-amerikanske handelssamarbejde, Henry Greenebaum, Scarsdale, New York, er død. Han blev 88 år. I 1932 var han den første importør af danske skinker fra det daværende Andelssvineslagteri i Kolding og banede dermed vej for en eksport, der navnlig i årene efter Anden Verdenskrig skulle komme til at spille en vigtig rolle, blandt andet fordi der var etableret et vigtigt distributionsnet omfattende såvel detail som catering. Henry Greenebaum solgte senere firmaet til dengang verdens næststørste svineslagteriselskab, John Morrell & Co., men fortsatte som leder og senere i sin høje alder som konsulent. Henry Greenebaum var i mange år formand for de amerikanske kødimportører og som sådan høringsberettiget hos regeringen i Washington. - Det fik i adskillige tilfælde betydning for Danmark, når der opstod problemer i samhandelen, siger tidligere handelsminister Arne Christiansen. - Der stod en sådan respekt om hans arbejde, at han sin jødiske afstamning til trods blev opfordret til at indtræde i bestyrelsen for de amerikanske svineproducenters organisation. Ud over de forretningsmæssige forbindelser med Danmark knyttedes gennem de mange år varige kontakter med blandt andet skiftende danske udenrigsministre. Henry Greenebaum var Ridder af 1. Grad af Dannebrogsordenen og havde modtaget tilsvarende dekorationer fra Holland, Østrig og Island.