Prøv avisen

Ved forhenværende missionær Lydia Larsens død skriver forhenværende biskop Thorkild Græsholt følgende mindeord: Lydia Larsen, som døde den 10. januar, i sit halvfemsindstyvende år, var den sidste af de DMS-missionærer, der begyndte deres arbejde i Indien før Anden Verdenskrig. Efter en tid som guvernante i en engelsk familie i Madras i begyndelsen af 1930'erne gik hun i 1937 i Det Danske Missionsselskabs tjeneste. Indtil afskeden i 1977 lå hendes arbejde i Arcotkirken i Sydindien, kun afbrudt af de hjemmeophold, der hører til en missionærs arbejdsrytme. Lydia Larsen oplevede, med fast bopæl i landet, Indien som engelsk kronkoloni gennem frihedskampens sidste år, dernæst selvstændiggørelsen og de første stormfulde år i republikken Indien. Den, der er interesseret i de års indiske historie, kan repetere Paul Scotts fire binds roman »The Jewel in the Crown«, der for nogle år siden gik som serie i dansk fjernsyn. Det forløb, som her afmales, har Lydia Larsen oplevet på nært hold. Substansen i Lydia Larsens indsats er seks år som leder af pigekostskolen i Tirukoilur, mange år som lærer - af og til forstander - på bibelskolen i Cuddalore og 11 år som leder af skolehjemmet ved gymnasiet i Melpattambakkam. Samtidig med alt dette gjorde Lydia Larsen en indsats i missionens/kirkens kvindearbejde og det dermed forbundne evangelisationsarbejde. Lydia Larsen er en af de personer, som i Den lutherske Arcotkirke har ydet mest i opbygningen af det fremragende skolearbejde, som er en vigtig del af denne kirkes samfundsmæssige indsats. Hun er en af de missionærer, hvis kvalifikationer er blevet brugt, og som gennem en utrættelig indsats har ladet sig bruge. Lydia Larsen arbejdede meget med det tamilske sprog, et af Indiens store kultursprog. Hun mødte mennesker med stor åbenhed og søgte kontakt med kulturbærende kredse i det indiske samfund, hvor det lod sig gøre. Derved blev hun en kender af indisk kultur. Inspiration til denne livslange interesse fik Lydia Larsen både fra professor L.P. Larsen, som hun akkurat nåede at kende, og fra familien Gravely, den dansk-engelske familie, hvor hun arbejdede som ganske ung i Madras. F.H. Gravely var en af de store skikkelser i indisk museumsvæsen og kunsthistorie. Lidt af sin store viden har hun gjort tilgængelig gennem en række små fordringsløse, men gode bøger. Jeg nævner »Jungleblomst« og »Kvinder i Arcotkirken«. Lydia Larsens liv var båret af hendes kristne tro og en stilfærdig kaldsbevidsthed. Mange både i Indien og i Danmark vil mindes hende med taknemmelighed.