Prøv avisen

Forfatteren Kai Thorenfeldt, Bistrup ved Birkerød, er død. Han blev 98 år. Kai Thorenfeldt var den første dansker, der cyklede Jorden rundt. På to år og otte måneder cyklede han i midten af 1920'erne gennem Europa, Asien, Australien, Sydamerika og Nordamerika. Den lange cykeltur var på over 27.000 kilometer. Med sejladsen over havene var det en rejse på i alt 67.000 kilometer. Da Thorenfeldt vendte tilbage til Danmark i oktober 1927, blev han på Rådhuspladsen i København modtaget og hyldet af en tusindtallig skare. Kai Thorenfeldt fik på C.A. Reitzels Forlag udgivet en bog, »Jorden rundt på cykel«, om sine oplevelser - en bog, som i sin tid var meget populær blandt drenge og unge mennesker. Bogen blev også udgivet i England.