Fra kamp for frihed til kamp for anerkendelse

Når 70-året for D-dag markeres i Normandiet på fredag, er 90-årige Erik Kragelund med i forreste geled. Siden 1980erne har de danske krigssejleres formand arbejdet utrætteligt for at oplyse om frihedskampen til søs

Erik Kragelund er formand for de danske krigssejlere og spiller en central rolle ved markeringen af 70-året for D-dag i Normandiet. Her er han fotograferet i hjemmet i Roskilde.
Erik Kragelund er formand for de danske krigssejlere og spiller en central rolle ved markeringen af 70-året for D-dag i Normandiet. Her er han fotograferet i hjemmet i Roskilde. . Foto: Scanpix.

Den 9. april 1940 befandt den 16-årige Esbjerg-dreng Erik Kragelund Nielsen sig om bord på et skib i den brasilianske havneby Santos. Skibet havde tysk kaptajn, og da Kragelund erfarede, at Tyskland havde besat Danmark, rømmede han. Han kom med et norsk skib til Newcastle i England, som var samlingssted for danske søfolk, der ville gøre krigstjeneste. Resten af krigen var han en af 6000 danske krigssejlere.

I morgen rejser den nu 90-årige Erik Kragelund fra hjemmet i Roskilde til Normandiet for at være med til at markere, at det fredag den 6. juni er 70 år siden, at den største og væsentligste allierede operation under Anden Verdenskrig, D-dag, blev gennemført.

I år står Det også for Danmark og Dannebrog.

Efter mange års anstrengelser og hjælp fra de rigtige mennesker på de rigtige steder er det lykkedes at opnå, at Erik Kragelund sammen med en håndfuld andre krigssejlere er formelt inviteret. Det samme er dronning Margrethe, som Kragelund ifølge programmet skal præsentere Frankrigs præsident, Francois Hollande, for. Og Dannebrog skal for første gang vaje ved ceremonien.

”Det er først, når Dannebrog ikke er der, man for alvor tænker over, hvad det betyder. At være tvunget til at sejle under et andet flag var noget, vi tog tungt,” forklarer Erik Kragelund med henvisning til, at de danske søfolk ved krigens begyndelse kunne vælge mellem at tage hjem til et besat land eller sejle under engelsk flag. 95 procent valgte det sidste.

af de danske søfolk mistede livet under krigen, og det er blandt andet ønsket om at oplyse kommende generationer om betydningen af deres indsats og offer, som har været drivkraft.

”Jeg har selv voksne sønner, og deres generation har aldrig været så interesseret, men det er børnebørnene. Det er vigtigt, at også deres generation får at vide, at frihed ikke er gratis, men er noget, man må kæmpe for. Når vi i dag har demokrati, og du og jeg kan tale frit sammen, kan vi takke de 1087, som satte livet til derude, for det,” siger Erik Kragelund.

Selv deltog han ikke i D-dag, for i juni 1944 var han i amerikansk tjeneste og indgik i Stillehavskrigen mod Japan, blandt andet ved erobringen af Stillehavsøen Saipan i juli 1944. Derfor sluttede krigen heller ikke i maj 1945 for hans vedkommende, men først med Japans kapitulation i august.

Erik Kragelund vurderer, at når krigssejlerne er blevet lidt glemt i fortællingen om de danske frihedskæmpere, skyldes det, at de ikke stod i landet på befrielsesdagen, men kom hjem lidt efter lidt.

Krigen gjorde den eventyrlystne sømandsdreng til en dekoreret løjtnant. Han var til søs et par år endnu og gjorde siden karriere som rådgivende ingeniør og direktør, først 25 år i Brasilien, siden 25 år i USA, hvor han drog nytte af sin kombination af teknisk snilde og slagfærdigt gåpåmod.

I 1981 fik han sin første computer og opdagede, at han kunne udføre sit arbejde på den halve tid. Pludselig havde den travle mand fået fritid og kastede sig over at registrere og organisere de danske krigssejlere samt oplyse offentligheden om deres betydning. Straks opstod en forening med 600 medlemmer. I dag er der cirka 20. Naturligt nok, når den 90-årige formand er en af de yngste.

Hans energi er fortsat i behold. Han har personligt udarbejdet et hæfte på 32 sider om den danske deltagelse ved D-dag, fået det oversat til engelsk og fransk og sørget for, at de rigtige beslutningstagere har fået det at læse.

Han har personligt fået kunstneren Per Arnoldi til at designe en plakat med et kombineret Dannebrog og frihedskæmperarmbind samt teksten ”Krigssejlerne 1939-1945 de første frihedskæmpere”.

Han vil gerne dele æren for den danske anerkendelse som allieret nation med en række andre mennesker, især kammerherre Christian Eugen-Olsen og forsvarsattaché Jens Ole Rossen-Jørgensen. Men de fleste andre med kendskab til processen peger på Erik Kragelund som hovedmanden.

Det er også de 30 års virke for anerkendelse af frihedskampen til søs, der har ført til, at Erik Kragelund den 23. april modtog Niels Ebbesen-medaljen for dansk frihedsvilje og forsvarsånd og den 19. maj ridderkorset af Dannebrogordenen.