En skarp og skrap formand

Den mest magtfulde kvinde i dansk kirkeliv fylder 75 år i morgen. Flere kilder beskriver hende som uerstattelig

Man stå tidligt op for at følge med i de utallige udvalg, Inge Lise Peder-sen er enten formand for eller deltager i.
Man stå tidligt op for at følge med i de utallige udvalg, Inge Lise Peder-sen er enten formand for eller deltager i. . Foto: Hung Tien Vu.

Inge Lise Pedersen var en populær og kontant kvinde som både lektor og institutleder gennem mange år på institut for dansk dialektforskning i peridoen 1969-2009. Blandt andet deltog hun i et tv-program, hvor et panel skulle afkode dialekter helt ned i enkelte kirkesogne. Hun kan også høre, at mennesker, der mener at tale rigsdansk, ofte har en dialekt fra Sydfyn, Viborg eller Brønderslev.

Det fortæller en tidligere kollega.

Inge Lise Pedersen, som i dag er formand for Landsforeningen af Menighedsråd, skiftede i løbet af karrieren fra egentlig dialektforskning til sociolingvistik: sociale forskelle i sprogbrug. Og her er hun stadig optaget af kvinders sprog.

”Inge Lise har altid været personligt entusiastisk i kvindesiden af de spørgsmål,” siger en kilde.

I morgen fylder Inge Lise Pedersen 75 år. Og det er med den kontante facade i behold.

”Hun er en tough cookie (hård banan, red.), men hun er båret af indignation,” hedder det om hende fra en tidligere kollega.

Gårdmandsdatteren fra Fyn, der gerne ville have været landmand, fik en velrenommeret akademisk uddannelse i stedet. En kilde kalder det Inge Lises dannelsesrejse. Sammenhængen mellem uddannelsen som cand.mag. i dansk og kristendomskundskab og dialektforskningen fortoner sig, men det var altså i dialekterne, hun endte.

I kirkelige sammenhænge har hun sin base som formand for Landsforeningen af Menighedsråd, der har givet hende en lang række formandsposter i kirkelige udvalg. Hun er stort set altid velforberedt, og hun er både berømt og berygtet for sin skarpe tunge. Hun sidder blandt andet i Kirkeministeriets budgetfølgegruppe og har siddet som menighedsrådsformand i Lindevang Kirke på Frederiksberg i København siden 1986. Hun har også været i bestyrelsen for Kirkeligt Samfund 1987-2004, heraf seks år som formand.

”Det første, man tænker, når man ser Inge Lise, er, hvor velklædt og velklippet hun altid er. Hun gør meget ud af sig selv,” hedder det fra en kilde, som har siddet i udvalget om en ny styrelsesordning for folkekirken sammen med hende.

”Jeg tøver lidt med at sige det, men jeg synes, hun har siddet for længe. Men jeg kan heller ikke forestille mig, hvem en efterfølger skal være.”

Samme problem havde Landsforeningen af Menighedsråd, da Inge Lise Pedersen havde meldt sin afgang sidste år. Der var bare ingen anden af samme kaliber i bestyrelsen. Så hun blev. Men bebudede samtidig, at hun stopper i 2015.

Fra et tidligere medlem af bestyrelsen i landsforeningen hedder det, at Inge Lise kan stå op i modvind, og at ”hun ikke lider af mindreværdskomplekser”. Vedkommende siger også, at det ikke kun er i Danmark, Inge Lise Pedersen er anerkendt som en dygtig dialektforsker. Det er hun også i Norden.

Et karaktertræk, der klæber til Inge Lise Pedersen, er pligtfølelse.

Da hun for et par år siden brækkede et ben, klarede hun alligevel de fleste arrangementer og udvalg, der stod i kalenderen. Det foregik konsekvent ved at sætte sig på rumpetten og langsomt humpe ned ad trappen. Og så assisterede en taxa derefter.

”Man skal stå tidligt op, hvis man skal følge med Inge Lise,” hedder det fra et medlem af Præsteforeningen.

”Hun sætter sig grundigt ind i sagerne, og man skal bruge energi på at finde stærkere argumenter end hendes. I det hele taget er hun topkvalificeret og også irriterende, når hun ikke kan få ret.”

En anden fra styrelsesudvalget siger, at hun er en både hæderlig, stærk og dygtig kvinde, og når hun går efter noget bestemt, gør hun det på en god måde. Og hun giver også plads til andres markeringer.

Inge Lise Pedersen er gift og har to voksne børn.