Billedhuggeren Erik Heide havde netop fået fornyet sit kørekort, da Kristeligt Dagblad ringede til ham i anledning af, at han i dag fylder 80 år.
Dermed er allerede antydet noget om hans fortsatte velbefindende, bekræftet af hans ligeledes fortsatte travlhed. I telefonen fortæller han om opgaver, han lige har afsluttet, og om andre, han er i gang med. Desuden fortæller han om tre nye skulpturer, der skal vises på årets Vrå-udstilling, nu det eneste sted, hvor han udstiller.
Erik Heide har skabt talrige værker til kirker. Hvor mange det drejer dig om, ved han ikke. Han er en af vore mest fremtrædende inden for sit felt. Kirkekunstner bryder han dig dog ikke om at blive kaldt. For ham går skillelinjen ikke mellem kirkekunst og anden kunst, men mellem god og dårlig kunst. Og at Vorherre har krav på den bedste, er en selvfølgelighed for ham.
I øvrigt har Heide udført opgaver til andre sammenhænge end kirkelige. Således i form af skulpturer med udgangspunkt i forenklede dyreformer, fuglen og fisken eller i naturelementer som vingen, vinden og bølgen. Han er repræsenteret på mange torve og pladser. I et samarbejde med Vejdirektoratet har han desuden som æstetisk konsulent bidraget til formgivningsløsninger blandt andet ved ringvejen i Randers. Også nye broer har nydt godt af hans kunstneriske kompetence.
Erik Heide bor på Mors, hvor han er født. Han er vokset op i nær kontakt med øens grundtvigske frimenighed. Hans livssyn er formet at det miljø, der fandtes i menigheden. Af dens ånd og dens optagethed også af det, der går ud over ”dagen og vejen”. En af Heides tidlige kirkeopgaver var en døbefont til Morsø Frimenigheds kirke i Øster Jølby.
Han debuterede allerede i 1949 på Kunstnernes Påskeudstilling og blev i årene 1951-54 uddannet på Kunstakademiets Malerskole hos Kræsten Iversen og på Grafisk Skole hos Holger J. Jensen. Derimod har han ingen uddannelse som billedhugger. På sin karakteristiske finurlige måde har han berettet om, hvordan en mand af faget, Ole Christensen, lærte ham håndværket i løbet af en eftermiddag!
Det kraftfulde og det følsomme er to sider af samme sag i Erik Heides kunstneriske udtryk. Hans værker er let genkendelige. De markerer sig ved deres indre dynamik, deres spændte rytmiske forskydninger i den store form og samtidig i et levende samspil med de små former. Han arbejder fortrinsvis i grove materialer som granit og støbejern, men tillige i bronze og træ.
I hans kunst til kirker omsættes de kristne grundsymboler til et enkelt, gennemslagskraftigt formsprog. Hans slægtskab med romansk kirkekunst er tydeligt. Han har nævnt de romanske bygmestre og billedhuggere som sine åndelige forbilleder og erkender, at han blive ganske stille og næsten får tårer i øjnene ved synet af en smukt kalket romansk mur.
”Det, der forkyndes i kirken, betyder noget for mig,” har Erik Heide sagt til Kristeligt Dagblad. Han opfatter sine værker til kirker som en del af lovsangen.
Sin trosbekendelse har han i samme forbindelse formuleret på denne måde: ”Jeg tror som Grundtvig formulerer det i sidste vers af ”Hil dig, Frelser og Forsoner!” på korsets gåde. I stedet for at gå og granske tror jeg på korsets gåde som vil blive ved med at være en gåde. Man kan sige, at det er enkel trosbekendelse. Det lyder så nemt. Men det synes jeg nu ikke altid, det er. For til tro hører tvivl.”
Erik Heide har haft en række tillidsposter, blandt andet har han været medlem af Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Udsmykningsudvalg, Akademiet for De Skønne Kunster, Udstillingsbygningen ved Charlottenborg og bestyrelsen for Thorvaldsens Museum. Den side af sit virke har han nu stort set afsluttet.
Af den række legater, som fødselaren er hædret med, kan fremhæves dem, der er opkaldt efter billedhuggerne Astrid Noack og Kai Nielsen, maleren Niels Larsen Stevns samt komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. Siden 1985 har han modtaget den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond.
Heide er gift med læge Bente Hjelmar og har tre børn fra et tidligere ægteskab og dertil fem børnebørn.