Prøv avisen
Portræt

Anmelderrost jazz-håb spiller helst lavmælt

36-årige Jakob Bro har på få år markeret sig inden for jazzmusikken, hvor han har samarbejdet med nogle af genrens største stjerner. Foto: Torben Christensen/Scanpix

Den selvlærte Jakob Bro anses for en af de mest markante jazzmusikere herhjemme

Et helt ekstraordinært talent har på få år placeret den 36-årige jazzguitarist Jakob Bro centralt i den nyeste danske jazz og skaffet ham flere priser, heriblandt fire Danish Music Awards. Men også internationalt har han gjort sig bemærket. Eksempelvis er han på det amerikanske jazzmagasin Downbeats top 10 over ”rising stars”, kommende stjerner.

Særligt en anmelderrost trilogi, der blev afsluttet med den sidste plade, ”December Songs”, sidste år, har sat Jakob Bro på landkortet. Trilogien er nemlig udført sammen med nogle af jazzmusikkens helt store stjerner, heriblandt Paul Motian, Tomasz Stanko og Lee Konitz, og blev for nylig nomineret til Nordisk Råds Musikpris 2014.

Nu optræder Jakob Bro så to gange herhjemme under sommerens Copenhagen Jazz Festival, der fortsætter til på søndag. Her optræder han blandt andet med dansk jazzmusiks sværvægter Palle Mikkelborg til en koncert i Den Sorte Diamant.

Det musiske talent blev fremelsket tidligt hos Jakob Bro i hans barndomshjem i Risskov ved Aarhus, hvor begge forældre var så musikglade, at der altid var et instrument inden for rækkevidde. Trianglen var det første, han faldt over. Siden blev det trompeten, inden guitaren vandt omkring 6.-7. klasse.

Det store talent viste han også hurtigt. Faktisk var Jakob Bro som skoleelev så dygtig, at han hjalp sin far med at undervise i ungdomskolen på Jellebakkeskolen. De unge ville nemlig gerne lære rocknumre, hvilket ikke var han fars stærke side. Så Jakob Bro tog kassettebånd med musikken med hjem, hvor han hørte numrene og selv lærte dem for derefter at lære dem videre til ungdomsskoleeleverne. Allerede som 17-årig, efter bare et år i gymnasiet, blev han optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, men droppede ud efter et år. I stedet tog han til USA, et halvt år på musikcollege Berklee i Boston og derefter to år til New York, hvor han blandt andet levede af at spille for 20 dollar om aftenen på en diner i Greenwich Village.

På mange måder har han derfor gået i sin egen skole. Men det har også været en hård læreproces. Eksempelvis da han i en ung alder blev hyret til Paul Motians orkester til en lang europatur i 2002 og på kort tid skulle lære 80 forskellige numre udenad. Og for ikke så mange år siden boede Jakob Bro på et nedlagt plejehjem i Vanløse for 800 kroner om måneden og levede for en hundredkroneseddel om ugen på en diæt, der bestod af pasta, rugbrød, leverpostej og en rulle mariekiks.

Den tilværelse er i dag skiftet ud med en vesterbrolejlighed, og en karriere, hvor de helt store stjerner inden for jazzmusikkens ikke tøver med at medvirke til hans indspilninger, som ofte bliver klaret på blot tre timer. Måske fordi han forsøger at skabe musik, hvor han giver de andre musikere mest mulig plads. Han spiller dog også hellere lavmælt end højlydt. På den måde kommer musikken bedst til sin ret, mener Jakob Bro, der jævnligt har spillet i flere kirker.

”Jeg har aldrig haft følelsen af, at guitaren bare skal være i centrum,” har han tidligere forklaret til Politiken. Derfor har hans musikkompositioner heller ikke krævet en guitarsolo. Tværtimod.

Selvom musikken på papiret ser dybt banal ud, og stjernerne ikke altid forstår, hvorfor de ikke skal spille nogle sværere akkorder, nærmer musikken sig det himmelske i tilbageholdte, svævende kompositioner, der er opstået gennem kollektiv improvisation. Det var eksempelvis tilfældet med ”December Songs”, hvor Jakob Bro kun var mødt op til optagelserne i New York med simple udkast.

De enkle melodiske former kendetegner det meste af hans musik, der rummer en særpræget stemning og luftig æstetik, der efterhånden er blevet hans varemærke.

Jakob Bro er gift med forfatter Ditte Holm Bro.