En søndag lånte Christian Siersbæk naboens hest og red over til Rækkermølle kirke seks kilometer fra præstegården. For kirken skulle passes, selvom det var vinter og tungt snevejr.
Næsten 102 år blev Christian Siersbæk, og han havde dermed både oplevet to verdenskrige og en teknologisk udvikling så voldsom, at det kan være svært at forstå.
Teknologien var dog ikke det vigtigste for Christian Siersbæk, ligesom krigene oplevedes langt væk fra de landområder i Jylland, hvor han boede næsten hele sit liv.
Det vigtigste var familien, sognebørnene og dyrene. Han fik syv børn med sin kone, Musse, og var præst i mere end 40 år. I går blev den livsstærke pastor emeritus begravet, efter han den 5. juli sov stille ind i sin seng.
Christian Siersbæks egne forældre var indremissionske og opdragede ham og hans to yngre søskende på en bondegård i Andst Sogn mellem Vejen og Kolding. Forældrene gik dog ikke selv op i, hvilken kirke eller fællesskab andre tilhørte. Det syn tog Christian Siersbæk med sig som præst, for kirken skulle være for alle.
Missionen var dog ikke helt ude af billedet, idet han både har været med i Dansk Missionsselskab, Indre Mission og KFUM og KFUK.
Christian Siersbæk blev student i Ribe i 1933 og cand.theol. fra Københavns Universitet i 1940. Efterfølgende var han præst et par år ved Skt. Michaelis Kirke i Fredericia og fra 1944-1962 i Bølling og Sædding Sogne ved Skjern. De sidste tyve år havde han sit virke ved Bevtoft og Tirslund Sogne ved Haderslev frem til pensioneringen i 1982. Ved siden af embedet havde Christian Siersbæk et lille landbrug, hvor han havde fårehold det meste af tiden og nogle gange også høns og kreaturer.
Hans kone, Musse, lever stadig på sit 98. år, men hukommelsen svigter desværre. Sådan var det ikke tidligere, hvor Christian Siersbæk ifølge datteren Lone Børsting ikke havde kunnet klare sig uden Musse. Det var hende, der lavede kaffe og mad til alle de besøgende. Og stort set hver aften var der flere end familiens ni medlemmer til middag.
Christian Siersbæks indstilling var, at det at tænke og ytre sig frit var stort, men at tænke og ytre sig ret var større.
Hans børn fik frihed til at gøre det, de ville, men han forlangte samtidig, at de var flittige og brugte deres fornuft ud fra mottoet ”Når viljen er stærk, er benene lette”. En god portion målrettethed befordrede altid en let tilgang til opgaven.
Sådan var det også for Christian Siersbæk, der ved siden af sit embede altid havde gang i en af sine mange fritidsinteresser som landbrug, jagt og læsning af bøger eller Kristeligt Dagblad.