Rose Marie Tillisch, som i overmorgen fylder 60 år, så egentlig mest sig selv som en kulturhåndværker og ikke en akademiker. Som uddannet skuespiller fra CaféTeatrets Dramaskole i 1978 og senere, i 1991, med en titel som manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole, havde hun fundet sin hylde i det kreative og det formidlende, mente hun.
I 1980'erne rejste hun landet tyndt med udstillinger og foredrag. Der var særligt et emne, som betog hende: 1200-tallets store kvindelige mystiker Hildegard af Bingen, som hun, som årene gik, fik et mere og mere indgående kendskab til og begyndte at skrive bøger om. Hun beskriver det selv som ”amatørviden”, da hun jo ikke havde nogen akademiske forudsætninger for at skrive og tale om kirkehistorie, kultur, ånd og teologi. Men ikke desto mindre var det sådan, folk begyndte at tale om hende, når hun kom ud og holdt foredrag:
”Nå, der kommer præsten,” sagde de.
Titlen som præst havde hun svært ved at smide fra sig. Så for 14 år siden i år 2000 valgte hun at gøre alvor af prædikatet. Det sidste af hendes tre børn var flyttet hjemmefra. Hun var selv blevet skilt fire år forinden, og nu var der derfor kun hende selv derhjemme. Derfor solgte hun alt, hvad hun ejede, købte en cykel og flyttede ind i en lille lejlighed i Valby ved København. Hun lagde budgettet om til en diæt bestående af gulerødder og hvidkål og søgte således med hjælp fra sin ældste søn og i en alder af 47 år ind på teologistudiet og begyndte livet som universitetsstuderende i København.
Tre års intensivt arbejde senere blev hun cand.theol. Hun fik hurtigt arbejde som præst. Og tidligere i år, sideløbende med en halvtidsstilling i Messiaskirken i Charlottenlund, forsvarede hun sin ph.d.-afhandling om prædikener af middelalderens Bernhard af Clairvaux sammenholdt med teologen P.G. Lindhardts. En afhandling, hun arbejdede på i seks år.
Det kan nok ikke komme bag på nogen, at Rose Marie Tillisch af en kollega ved Messiaskirken beskrives som et ”struktureret og produktivt menneske”. Hun har styr på sit, og når hun får en idé, fører hun den ud i livet, siges det. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at hun i Messiaskirken for nogen tid siden besluttede sig for at indføre ”lægmandslæsninger”, hvor det i stedet for præsten er medlemmer af menigheden, der læser søndagens prædiketekst. Hun mener selv, at det er vigtigt at inddrage menigheden, så derfor har hun endvidere planlangt en række refleksionsaftener til efteråret, hvor menigheden kan komme med idéer til søndagens prædiketekst og derved bidrage direkte til søndagens prædiken.”Jeg er selv først blevet præst for 10 år siden, og det betyder jo, at jeg har været menighed de første 50 år af mit liv. Jeg savnede altid at blive inddraget i gudstjenesten og undrede mig over, hvorfor der aldrig blev spurgt om, hvad jeg mente. Jeg ved, at menigheden består af utroligt kompetente mennesker, og det gælder om at inddrage alle, så vidt folk har lyst og mod på det. Jeg kan jo godt skrive prædikenen selv, men den bliver morsommere og alvorligere, dybere og bredere, jo mere folk selv bidrager,” siger hun.
Rose Marie Tillisch arbejder i dag halv tid som præst ved henholdsvis Messiaskirken i Charlottenlund og i Lundtofte Sogn. Hun er gift med svenskeren Jan Grönholm og har bolig både i Sverige og Charlottenlund. I sommermånederne flytter hun ud i barndomshjemmet ved Rungsted og hjælper sin mor med at passe have og hus. Og i år er det også her, hun skal fejre sin 60-års fødselsdag med nye og gamle venner fra et produktivt liv.