Prøv avisen
Portræt

Musikalsk teolog med stor nysgerrighed

Tidligere lektor Jørgen I. Jensens nysgerrighed gav sig til kende i hans undervisning, hvor alting var et eksperiment, og alting skulle undersøges til bunds. Foto: Søren Staal

Musikken og teologien hænger uadskilleligt sammen for Jørgen I. Jensen, lektor emeritus i kirkehistorie. I morgen fylder han 70 år

Tidligere lektor i kirkehistorie ved Københavns Universitet Jørgen I. Jensen er træt af biografier. Så da journalisten ringer i anledning af hans 70-årsfødselsdag i morgen, begynder han med at sige: ”Jeg har ikke noget at fortælle.”

I 2005 udgav han en af sine mange bøger, ”Jeg-automaten Teologisk kritik af et menneskebillede”, og det er med baggrund i disse tanker, at Jørgen I. Jensen (I'et står for Ingwertsen) ikke er meget for at tale om sig selv.

”Hele samfundet er biografiseret, og det er frygteligt. Hvad skal de slibrige detaljer til for?”, spørger han.

Jørgen I. Jensens liv er karakteriseret ved to fag: teologien og musikken.

Han er født og opvokset på Amager som enebarn. Faderen var politibetjent og moderen arbejdede i et bageri, men blev hjemmegående, da Jørgen I. Jensen var barn. Han husker sin mor som en begavet og intellektuel kvinde, der var tosproget, fordi hun kom fra det danske mindretal i Sydslesvig.

Jørgen I. Jensen gik på kommuneskolen, og var så heldig, at en lærer en dag tog ham til side og spurgte, om han ikke ville lære musikteori. Læreren havde selv gået på konservatoriet.

Lysten til at spille og skrive om musik har fulgt Jørgen I. Jensen lige siden. I dag er han ifølge vennen og præsten Søren E. Jensen et af de mest kompetente mennesker i Danmark inden for klassisk musik og er ven med alle de store, danske komponister.

I 1966 begyndte han at studere teologi. I december 1971 blev Jørgen I. Jensen cand.theol., og en måned efter var han ansat på Københavns Universitet, hvor han senere blev lektor.

Ved siden af studiet underviste han i musik og religion på N. Zahles Skole. Det blev også til et par timer om ugen, efter at han blev ansat på universitetet, men da han fik børn, stoppede han.

Jørgen I. Jensen beskrives som ”evigt nysgerrig”. Der er altid noget, der skal undersøges, og det skal undersøges til bunds, om det så er en kirkehistorisk periode eller en havnekran.

Sådan huskes Jørgen I. Jensen også som underviser. Timerne blev indledt med et ”Vi kaster en masse bolde op i luften, og så må vi se, hvor de rammer”. Hver dag var et nyt eksperiment.

En øvelse over temaet ”fra religion til religiøsitet” mundede således ikke ud i en eksamen, men i bogen ”Den Fjerne Kirke” fra 1995, som er en af de bøger, Jørgen I. Jensen er mest kendt for i teologiske kredse.

Inden for musikken blev han for alvor kendt med udgivelsen af musikbiografien om Carl Nielsen i 1991, og han fulgte samme år op med Mozart-bogen ”Tryllefløjten”, som han skrev sammen med dr.phil. Erik A. Nielsen.

I 2004 gik Jørgen I. Jensen på pension fra Københavns Universitet. Pensionen går dog ikke med at trille tommelfingre, men med at skrive bøger og holde foredrag om blandt andet Grundtvigs salmemelodier og digtet ”Nyaars-morgen”.