”Regningen er betalt,” sagde Arne Melchior, da han i 1986 blev tvunget til at forlade Poul Schlüters (K) firkløverregering, hvor han siden 1982 havde siddet som trafikminister. Den festglade minister havde haft rod i bilagene i forbindelse med fejringen af sin 60-årsfødselsdag, hvilket var blevet påtalt af Rigsrevisionen, og det endte med at koste ham posten.
Senere fik han en ny periode som minister, denne gang for kommunikation og turisme, da Poul Nyrup Rasmussen (S) kom til i 1993 - men denne gang kun af et års varighed, inden han igen blev bedt om at gå.
Senere igen, i 2001, var det partiet, han havde været med til at stifte i 1973, Centrum-Demokraterne, der bad ham om at gå. Den sommer var et af de store debatemner, at den daværende israelske ambassadør, Carmi Gillon, havde udtalt sig om behovet for brug af tortur i form af såkaldt ”moderat fysisk pres” i Israel. Melchior havde udtalt moderat verbal støtte til dette synspunkt, hvilket stødte hans gruppefæller voldsomt på manchetterne. Han fortsatte som løsgænger frem til valget samme år. Herefter sluttede 28 års folketingskarriere.
I dag fylder Arne Melchior 90 år. En af de danske politiske profiler fra en svunden tid, som fortsat bliver genkendt af de forbipasserende, når han går på gaden i København.
En politiker, hvis karriere ikke bestod af lutter sejre og succeser, men som havde en fast plads lige i nærheden af centrum i tre årtier. Aftalen om at bygge Storebæltsbroen blev underskrevet på hans kontor.
En farverig, morsom og levende taler med et helt særligt lune, som på sine ældre dage har udgivet en samling af jødiske vittigheder. Men også en temperamentsfuld debattør, som er raget særdeles uklar med mange, for eksempel Dansk Folkepartis Søren Krarup, som han har beskyldt for at være racist, og som har været taknemmeligt offer for drilleri, når han blev fotograferet småsovende i Folketinget eller som trafikminister modtog Anders And i lufthavnen, som var tegneserieanden en udenlandsk statsleder.
En indædt danskhedsforkæmper, som elsker at reklamere for sit land i udlandet, og som var med til i 1987 i USA (og i 1992 i Italien) at udgive den nationalbegejstrede bog ”There is something wonderful in the state of Denmark” (der er noget vidunderligt i staten Danmark). For 10 år siden gik Arne Melchior tilmed til kamp for, at vort land skal have ny nationalsang. Ny er måske så meget sagt, idet det var H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født”, han foreslog som erstatning for Oehlenschlägers kun lidt ældre ”Der er et yndigt land” - en sang, som Arne Melchior fandt for ”orientalsk”. Men samtidig en kulturbevidst jøde, søn af overrabbiner Marcus Melchior, bror til overrabbiner Bent Melchior, farbror til den norske overrrabbiner Michael Melchior og grandonkel til den nye danske rabbiner Jair Melchior. Han er gift for anden gang med Nina Eva Irene Hellwig Melchior og far til i alt fire.
Inden han gik ind i politik, var Arne Melchior direktør i tøjfirmaet Mr. Jardex, sad i bestyrelsen for Dansk Herremoderåd og udgav bogen ”Noget om herretøj”. Han har også været direktør i A-pressen og mangeårigt Rotary-medlem, men har altid haft et særligt forhold til herretøj. Og han havde i sin lange politiske karriere en ganske særlig måde at være politiker på. På én gang dansk og udansk. Ihærdig, munter, stridbar og altid med følelserne uden på tøjet.