Bent Blüdnikow er uddannet historiker og har arbejdet som forsker ved Rigsarkivet, inden han i midten af 1990'erne blev ansat på Weekendavisen og siden som debatredaktør på Berlingske.
Blüdnikow blev kendt i offentligheden, da han i 1991 udgav værket ”Som om de slet ikke eksisterede”, der beskrev tyske jøders skæbner under Anden Verdenskrig. Jødernes historie er det første af de store temaer i hans liv og forfatterskab. Blüdnikows forældre er jøder, og sidste år udsendte han en bog om sin fars flugt over Øresund i 1943. Selv er forfatteren medlem af Mosaisk Trossamfund.
Men fødselaren er også kendt for at sige og gøre ting, der går på tværs af den politiske korrekthed. ”Da 'Bent Blod' begyndte sin kronikserie om skævheder i Den Store Danske Encyklopædi, tordnede et stort antal medarbejdere mod ham på det interne kommunikationsforum. Aldrig havde nogen enkeltperson fået så mange tæsk af sine kolleger,” skriver Nils Gunder Hansen i sine erindringer.
Dermed er vi fremme ved det andet hovedtema i Bent Blüdnikows produktion - nemlig opgøret med venstreradikalismen og totalitarismen.
Med kronikserien i Berlingske havde Bent Blüdnikow sat sig for at efterprøve anklagerne om, at kommunismens forbrydelser blev bagatelliseret i opslagsværket. Det kom der en række tankevækkende kronikker ud af. Ligesom viljen til at bringe stoffet vidnede om både mod og holdning hos redaktøren.
Siden har Blüdnikow efterprøvet andre penible forhold i avisen, for han er uforfærdet, ukuelig og utrættelig, når det gælder den del af venstrefløjen, der lukker øjnene for totalitarismens farer. I sit hovedværk ”Bombeterror i København” har Blüdnikow foretaget en analytisk og kulegravende afdækning af venstreradikal terror i Danmark fra 1968-1990. ”Så indbydende velskrevet og spændende som en spændingsbog,” skrev en anmelder om bogen.
I antologien ”Idealisme eller fanatisme” har Blüdnikow forklaret, at han i 1970'erne en overgang var medlem af SF, men at han snart forlod det parti, hvis ledelse besøgte Nordkorea og siden vendte hjem med lovord om diktaturet. Det undrer ham fortsat, at den ene totalitære idé efter den anden blev søsat i disse år uden for alvor at blive imødegået.
Blüdnikow er en fribåren karakter. Han bedriver ikke værdifri journalistik, og derfor er det heller ikke nogen tilfældighed, at spalten ”Groft sagt” er Blüdnikows opfindelse. I dag er der jo blogs og klummer alle vegne, men det var anderledes i 1998 - her var Blüdnikow forud for sin tid.
Som en god ven udtrykker det, så afspejler såvel ”Groft sagt” som Blüdnikows egen journalistik viljen til at opsøge områder, hvor der er garanti for mest ballade.
Vennerne beskriver i øvrigt Bent Blüdnikow som både elskværdig, humoristisk og beleven på tomandshånd, men også som et menneske, der ikke gider tom pligtkonversation. I den forstand går der egentlig ikke noget skel mellem privatmennesket og journalisten Blüdnikow. Blüdnikow er lidenskabeligt optaget af værdidebatten, og han økonomiserer ikke nødvendigvis med sit temperament, når han giver sit besyv med.
Det har adskillige besættelseshistorikere erfaret. Blüdnikow mener nemlig, at disse historikeres verdensbillede i vidt omfang er skåret over samme provinsielle læst, hvor samarbejdspolitikken under besættelsen skal forklares og forsvares som det eneste rigtige. ”Der er i høj grad brug for, at Danmark bliver kigget i kortene af udenlandske historikere,” skrev Blüdnikow i en kronik om denne periode og denne problematik, der er det tredje hovedtema i hans skribentvirksomhed.
Blüdnikow har været debatredaktør både ved Weekendavisen og Berlingske. I dag fungerer han som skribent på Berlingskes kulturredaktion. Han savner sjældent idéer og er aldrig karrig med at give dem videre. Således var det Blüdnikow, der satte Mikael Jalving i gang med at skrive den roste biografi om Søren Krarup.
Bent Blüdnikow er gift med Ira Hartog-sohn, og parret har tre børn.