Med troen som den røde tråd

Ester Bové Reintoft har gennem sin karriere i al stilfærdighed vævet over 200 kirkeudsmykninger fra sit nedlagte landbrug syd for Aarhus. I dag fylder hun 70 år.

Ester Bové Reintoft elsker at opholde sig i naturen. For den er sammen med salmebogen den største inspiration til hendes mange kirkeudsmykninger. - Privatfoto.
Ester Bové Reintoft elsker at opholde sig i naturen. For den er sammen med salmebogen den største inspiration til hendes mange kirkeudsmykninger. - Privatfoto.

Da Ester Bové Reintoft var en stor pige, dødes hendes kreative farmor og efterlod sit barnebarn en lille væv. Den tog Ester Bové Reintoft med, da hun senere kom på højskole. Og sådan opdagede hun glæden ved at lade ”fingrene stemme farverne til, som om at man skulle stemme et instrument”, som hun udtrykket det. I tidens løb har hun også tegnet og spillet musik, men væven blev hurtigt hendes hovedinstrument:

”Det fascinerer mig stadig, at man kan skabe så meget ud af et redskab, der egentlig bare består af nogle tråde og pinde,” siger Ester Bové Reintoft, der for længst har erstattet farmoderens lille begyndervæv med tre enorme væve i hendes værksted på det nedlagte landbrug syd for Aarhus, hvor hun efterhånden har boet med sin mand i over 40 år.

Forinden havde hun været i lære som væver hos Kirsten og John Becker i Søllerød. Og i Aarhus arbejdede hun først for Erna Lorenzen i Den Gamle By med analysearbejde af gamle damaskvævninger. Men det var og blev billedvævningen, der optog hende mest.

Det blev til en del smukke gobeliner, som blev udstillet på censurerede udstillinger. Hun har også udsmykket Grindsted Bibliotek. Men tidligt valgte Ester Bové Reintoft at koncentrere sig om at bruge sit talent til de danske kirker. Siden har hun lavet messehageler, kortæpper, antependier og alterudsmykninger til omkring 200 kirker.

”Det har været helt naturligt for mig. For troen er fundamentet i mit eget liv, og sådan har det været, siden jeg var helt lille. For jeg er vokset op i en slægt, der var meget kirkeligt aktiv. Og jeg har faktisk aldrig tvivlet på Gud. Det forunderlige har mere været, at troen har holdt, siden jeg var barn,” siger Ester Bové Reintoft, der selv er aktiv i det lokale menighedsråd som kirkeværge ved Astrup Kirke.

Parrets to tønder land store have optager hende dog også:

”Både min mand og jeg er store havemennesker, og det er en stor inspiration for mig at se den smukke natur. Men også salmebogen har inspireret mig til mange værker. For de danske salmer er jo fulde af billeder. Især er jeg glad for Kingo. Og engang lavede jeg også et alterforhæng, der var inspireret af hans smukke vers: 'hver morgen i min skål/ en nåde uden mål/ til mig nedflyder'.”

De vers indfanger også hendes egen taknemmelighed over sit liv og virke:

”Jeg har haft et rigt arbejdsliv. For jeg har altid haft spændende opgaver. Men mit liv har ikke haft de store udsving. Jeg har ikke været en masse ude at rejse eller oplevet så mange dramatiske ting, men for mig har livet handlet om det nære. Hvis jeg skal pege på noget skelsættende i mit liv har det netop været mødet med kærlige mennesker,” siger Ester Bové Reintoft, der også har to broderede ord - en gave fra sin svigermor - hængende i sit værksted.

Der står ”I dag” som en påmindelse om, at hver dag er en gave og en opgave, man skal tage på sig. Og at hver dag er en mulighed for at vise andre kærlighed.

”Kærlighedens gerninger er troens kerne for mig. Jo ældre jeg bliver, jo mere åben og rummelig føler jeg faktisk også, at jeg er blevet,” siger Ester Bové Reintoft, der ved siden af sit arbejde som væver også er et meget musikalsk menneske, som spiller klaver ved mange lejligheder. Den musikalske åre er gået videre til to døtre. Den ene er uddannet som sangsolist fra Det Jyske Musikkonservatorium, den anden har været en habil jazzsanger, men valgte dyrlægefaget som levevej.

Ester Bové Reintofts mand, Povl, er arkitekt og arbejder blandt andet med kirker, så det har også vævet deres arbejdsliv sammen.