Diakonisse i børnenes tjeneste

Diakonisse Søster Gudrun Frederiksen er død, 106 år. Hun har levet et liv for sin tro og sit arbejde

Søster Gudrun, da hun fyldte 103 år.
Søster Gudrun, da hun fyldte 103 år. Foto: beni@vejleamtsfolkeblad.dk.

”Måske kender du mig ikke, men hele mit liv har jeg fået at vide, at jeg kunne takke søster Gudrun for, at jeg overlevede.” Taksigelsen kom fra en voksen mand, da Søster Gudrun, med det borgerlige navn Gudrun Frederiksen, i 2008 fyldte hundrede år. Han var alt for tidligt kommet til verden i en tid, hvor der ikke fandtes kuvøser. Men Søster Gudrun tog sig af ham på en hjertelig måde, ligesom hun gjorde for et utal andre børn i sin tid som diakonisse. Søster Gudrun mistede sin egen mor i en tidlig alder og måtte derfor tage sig af sine søskende. På den måde har hun arbejdet i børnenes tjeneste, fra hun selv var et barn. Og det enestående hverv tog hun virkelig på sig, fortæller sognepræst i Trinitatis Kirke i Fredericia Bent Andreasen, som tirsdag forestår begravelsen af Søster Gudrun.

Søster Gudrun blev født i Bramminge i Sønderjylland i 1908. Da hendes far atter giftede sig, og der derfor var en anden til at tage sig af Søster Gudruns søskende, rejste hun til København og blev ung pige i huset hos en dame med tilknytning til Diakonissestiftelsen, Frederiksberg. Det blev hendes vej ind i det kirkelige liv, og i årene 1933 til 1936 blev hun uddannet sygeplejerske og diakonisse på Diakonissestiftelsen, Frederiksberg.

Hun arbejdede derefter få år i Herning og blev opfordret til at søge til Fredericia. Det gjorde hun, og på den såkaldte kvindeafdeling (fødselsafdeling red.) på Fredericia Sygehus blev hun afdelingssygeplejerske. Forholdene var meget ydmyge, og Søster Gudrun boede de første år midt på gangen. Det betød, at hun stod op om natten, hvis der var problemer med de små nyfødte børn. Men det tålte hun gerne, for det var hendes kald at give omsorg og kærlighed.

Således sørgede Søster Gudruns mor, mens hun endnu levede, for at skubbe sin datter ad omsorgens vej.

Moderen sagde altid til hende: ”Jeg ved godt, hvad du skal være, når du bliver stor. Du skal være sygeplejerske, for de dukker, du leger med, er altid syge.”

Den profeti kom til at gå i opfyldelse og betød, at Søster Gudrun som den eneste i Danmark kunne fejre 80-års diakonissejubilæum i 2013. Det blev fejret på Diakonissestiftelsen, Frederiksberg, og Søster Gudrun blev i en alder af 105 år transporteret til København. Da gæsterne på dagen spurgte, om hun havde brug for at hvile sig, sagde hun, at det havde hun ikke, men det havde chaufføren måske i stedet. Lige til det sidste fastholdt hun humor, glæde og overskud til at engagere sig i sociale arrangementer, fortæller Bent Andreasen, der betegner Søster Gudrun som ”et dybt kirkeligt menneske”, der stolede på, at Gud kender sine børn og husker på dem.

Derfor var de sidste dage i Søster Gudruns liv også karakteriseret af en afklaring. Det, der bar Søster Gudrun gennem livet, var at være til nytte. Men det sidste stykke tid drillede knæene og synet, og hun følte ikke selv, hun længere var til nytte. Derfor måtte Gud godt hente hende hjem.

Det gjorde han den 26. november 2014, hvor Søster Gudrun sov ind på Plejecenter Othello i Fredericia.

Dermed er et langt liv bragt til ende. Et liv, som har været vidne til nogle af verdenshistoriens største begivenheder herunder to verdenskrige, der lærte hende nøjsomheden og glæden ved de små ting. Søster Gudrun fik ikke selv mand eller børn, da det dengang hørte med til søsterordningen, at man levede ugift. Til gengæld oplevede hun dyb kærlighed gennem sit arbejde og sin tro.