En eftermiddag i sommeren 1944 havde den dengang 13-årige Margit Rossing lige fået fri fra skole. I skolegården blev hun mødt af en gruppe samaritter, der uddelte løbesedler om et førstehjælpskursus. Anden Verdenskrig rasede i verden, og Danmark var besat, men Margit Rossing noterede sig, at der på sedlen stod, at børnene ville blive fulgt hjem af voksne samaritter, når kurset var slut. Derfor fik hun lov til at tage sit førstehjælpsbevis. Et bevis, der her mange år senere bestemt ikke har mistet sin betydning for hende. Hun har nemlig som den eneste frivillige i Røde Kors netop kunnet fejre 70-årsjubilæum.
Margit Rossing er født i 1931 i Kolding og ville som barn helst bruge fritiden på at gå til gymnastik eller være spejder. Men krigen satte en stopper for mange ting, for sportshallerne på skolen var allerede taget af tyskerne, og der var ikke råd til en spejderuniform. Men førstehjælpskurset hos Røde Kors kostede ikke noget, og Margit Rossing mente nok, at et sådant kursus var en god og nyttig kvalitet at tilegne sig.
Efter at Margit Rossing havde taget sit førstehjælpskursus, blev hun spurgt, om hun ville fortsætte i Røde Kors. Det måtte hun først hjem at spørge om, men hun kunne heldigvis vende tilbage og kvittere med et ja.
I en alder af 83 år er Margit Rossing på mange måder stadig lig med sit arbejde. Hun begyndte som frivillig, blev siden amtskredskasserer og amtskredsformand og er i dag kasserer i Røde Kors i Fredericia. Det skyldes ifølge hende selv, at tal har været en kæphest for hende gennem hele livet. Hun var god til regning i skolen, fik høje karakterer i faget ”bogholderi” på handelsskolen og fik også i den anledning plads i bogholderiet på det daværende elkraftværk Skærbækværket. Margit Rossing er kontoruddannet fra Kolding Købmandsskole, og det er, hvad hun har at byde på, som hun selv udtrykker det.
Til gengæld har Røde Kors i Fredericia en kasserer, som i positiv forstand er ærekær og nidkær og altid kan præsentere et regnskab, der uden undtagelse passer, fortæller Bo Lundgreen, formand for Røde Kors i Fredericia, der betegner hende som en kvinde, man lytter til.
”Jeg tror ikke, der sker ansættelse, uden at hun har været hørt, for hendes mening er værdsat. Samtidig er hun drevet af næstekærlighed og har været meget selvop-ofrende med den tid, hun har brugt i Røde Kors.”
Selv er Margit Rossing optaget af særligt to ting i sin livslange samhørighed med Røde Kors: kammeratskab og fællesskab. Og selvom hun ømmer sig ved at bruge ”den populære forklaring” om, at man i hendes alder skal have noget at tage sig til, så mener hun det ikke mindre af den grund. Ledighed er nemlig roden til alt ondt, forklarer Margit Rossing. Af samme grund bliver det derfor Vorherre, som må trække i tombolaen og bestemme, hvornår hun skal gå af, som hun udtrykker det.
Når hun ser tilbage på de seneste 70 år af sit liv, er det overraskende nok ikke svært for hende at nævne den mest skelsættende begivenhed: Mødet med hendes mand i 1949. Under en juletræsfest i Ungdommens Røde Kors i Kolding dansede hun hele aftenen med den 10 år ældre Harry Rossing, der også var samarit. Hendes veninder forstod ikke, hvad hun så i ”den gamle mand”, men det var lige meget for Margit Rossing, for han kunne danse, og det var afgørende for Margit, der selv var sportsdanser dengang.
Hun flyttede til Fredericia i 1953, og sammen fulgtes Margit og Harry Rossing op gennem tiderne og gik ind i afdelingsarbejdet. Margit Rossings mand er død, men sammen har de datteren Netta.
Margit Rossing arbejder fire dage om ugen i Røde Kors i Fredericia, og når ”der er ikke er mange andre ting, der skal nås på en fridag”, holder hun af at strikke.