Torben Brostrøm har præget litteraturen som få andre

Som toneangivende litteraturkritiker var Torben Brostrøm med til at føre blandt andre vennen Klaus Rifbjerg frem i lyset

Torben Brostrøm har som litteraturkritiker og forfatter formået at placere sig i centrum af det litterære liv i Danmark.
Torben Brostrøm har som litteraturkritiker og forfatter formået at placere sig i centrum af det litterære liv i Danmark. Foto: Jacob Ehrbahn/ritzau

”Med alderen er den dårlige samvittighed over dovenskab eller lediggang heldigvis svundet ind,” skriver den uhyre produktive forfatter og litteraturkritiker Torben Brostrøm i sin nye erindringsbog, som han imponerende nok kan fejre sin 90-årsfødselsdag på søndag med, selvom han også tidligere i år kunne udgive en anden erindringsbog, ”Litterære bekendelser”.

”Ved kanten” hedder den nye bog med den selvironiske undertitel ”En endnu levendes erindringer”. For sproget lever og sprudler stadig i den snart 90-årige skribent, som også har præget det litterære miljø herhjemme som få andre, siden han allerede i 1956 blev en af landets mest toneangivende anmeldere. Det var således Torben Brostrøm, som gennem sine mange anmeldelser i Information kom til at bære en del af de især modernistiske digtere frem i lyset, herunder vennen Klaus Rifbjerg. Og selv blev han kendt for sine markante, men aldrig grove anmeldelser, idet han altid har insisteret på at læse et værk på dets egne præmisser.

”Torben Brostrøm er en høflig anmelder. Det har fået nogle til at kritisere ham for at være vag i sin dom over værket, mens andre har fremhævet, at han er mere sofistikeret, fordi kritikken er tydelig nok, men mere underspillet. Og jeg tror ikke, at der mange, der overgår ham, når det handler om at karakterisere en tekst og vise, hvad der står på spil i den. For det er han eminent til.”

Sådan har Kristeligt Dagblads egen anmelder Anders Juhl Rasmussen, der selv har arbejdet sammen med Torben Brostrøm om det litteraturhistoriske arbejde med den nordiske kanon, beskrevet Brostrøm:

”Jeg har kun pæne ord at sige om Torben Brostrøm, der i mine øjne har store menneskelige kvaliteter. Som person er han omgængelig og ydmyg. Han er ligetil og på ingen måde selvoptaget og arrogant, selvom han har en status, der kunne berettige ham til at være det. Han er simpelthen en institution i dansk litteratur, og han har haft kolossal indflydelse på dansk litteratur gennem tiden. For Torben Brostrøm har altid befundet sig i centrum af dansk litteratur, og han har i den forstand også altid haft sans for at placere sig, hvor tingene sker, men han har ikke gjort det ved at skabe fjender omkring sig. Tværtimod.”

Torben Brostrøm begyndte sin karriere som gymnasielærer i København, efter at han blev færdig som cand.mag. i 1953. Senere blev han professor i dansk litteratur ved Danmarks Lærerhøjskole fra 1979 til 1992 og æresdoktor ved Lunds Universitet i 1986. Men allerede i 1956 blev han altså tilknyttet Information som en toneangivende anmelder.

Siden blev Brostrøm også tidsskriftredaktør og udgiver, ligesom han er blevet kendt som en kritisk essayist (først med ”Versets løvemanke”, 1960, senere ”Modernismen før og nu”, 1983) og som monograf (Klaus Rifbjerg I-II, 1970 og 1991), og i oversigtsværker om moderne svensk og dansk litteratur har han været en pioner. Og som formidler og sagkyndig har han desuden haft stor indflydelse i en række litteraturfaglige, pædagogiske og kulturpolitiske hverv, ligesom han har været medlem af Det Danske Akademi siden 1973 og dermed været med til at bestemme, hvem der skulle have akademiets store pris.

Han har tidligere udgivet en stribe erindringsbøger. I de nye erindringer giver han også plads til at fortælle om sin sene kærlighed, hustruen Lene, mens han reflekterer over alderdommen med masser af referencer til den litteratur, som har stået i centrum af hans liv. For eksempel citerer han den 29-årige Johannes V. Jensen for at skrive:

”O hvor har jeg mange Gange glædet mig smerteligt/til at blive en gammel Mand!”.

Nu bliver Brostrøm så selv 90 år, men hans sikre ordstrøm fortsætter.