Advokat Tyge Trier bruger sin utålmodighed som en drivkraft

Grundtvig og grundighed er to centrale ord i advokaten Tyge Triers karriere. Fredag fylder han 60 år

Pressefotograf Morten Brandborgs forsvarer Tyge Trier efter første retsmøde i højesteret i København torsdag den 24. september 2020. Morten Brandborg blev af Østre Landsret idømt en bøde på 3.000 kroner, fordi han ikke efterkom politiets opfordring om at fjerne sig fra et ulykkessted i Nylars på Bornholm i december 2017..
Pressefotograf Morten Brandborgs forsvarer Tyge Trier efter første retsmøde i højesteret i København torsdag den 24. september 2020. Morten Brandborg blev af Østre Landsret idømt en bøde på 3.000 kroner, fordi han ikke efterkom politiets opfordring om at fjerne sig fra et ulykkessted i Nylars på Bornholm i december 2017.. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

“Jeg har lige en politibetjent, jeg skal have ud herfra. Kan jeg ringe tilbage om fem minutter?”

Sådan lyder det fra en af Danmarks mest profilerede advokater, Tyge Trier, da Kristeligt Dagblad ringer. Selvom det er tidligt på dagen, har han allerede set på tre forskellige sager, og senere skal han afslutte en stor sag, han har arbejdet på længe. Han er også i gang med at føre 8 ud af de 19 danske sager, der lige nu kører ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Den nyeste af dem handler om en tyveårig kvinde, der blev voldtaget ved Hornbæk havn sidste sommer. 

“Der er sager, der har betydning for den enkelte person, og der er sager, der har betydning for en eller anden retning. Når jeg skal sige ja til en sag, kigger jeg på, hvorvidt sagen kan bruges til at skubbe i den rigtige retning i forhold til beskyttelse af menneskerettigheder, retssikkerhed, og at vi behandler folk ordentligt,” fortæller Tyge Trier.

Det lå ikke i kortene, at Tyge Trier skulle blive advokat. Han er vokset op i Vallekilde som søn af en landmand og en mor, der arbejdede med psykisk udviklingshæmmede. Hans oldefar Ernst Trier var Vallekilde Højskoles første forstander, og gennem Tyge Triers barndom kom familien ofte i Korskirken i byen. Det var et samlingssted med rod i grundtvigske tanker. Selvom jura fyldte meget lidt i hans barndom, mener han alligevel ikke, at det er helt tilfældigt, at netop jura blev hans fag.

“Hjemmefra har jeg Grundtvigs tanke om, at alle er lige værdige. Jeg tror på, at de evner man har, dem skal man bruge. Især hvis det er noget, der kan hjælpe og gøre en forskel for andre. Og alle skal have hjælp, også dem der begår fejl. For alle begår fejl. Og det er jo oftest der, der er brug for advokatarbejde,” siger Tyge Trier.

Han sidder i dag i bestyrelsen for Vallekilde Højskole og har ligesom sine forældre engageret sig i humanitært arbejde gennem Røde Kors og Amnesty International, hvor han især arbejder med
flygtninge. Men størstedelen af hans tid går med at føre de mange principielle menneskeretlige sager, ligesom han ofte bistår journalister og medier i medieretlige sager.

Som 18-årig flyttede Tyge Trier til København for at begynde på jurastudiet. Efter kort tid lurede han, hvad der skulle til for at bestå eksamenerne, og det fik ham til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor der skulle bruges så lang tid på at forberede noget, han alligevel ikke skulle bruge i praksis. Det føltes pludselig lidt meningsløst, og han overvejede at droppe ud, men han besluttede sig for at gennemføre, nu hvor han var i gang. Bare så hurtigt han kunne. Derfor kunne han efter blot tre år og fem måneder i 1986 kalde sig jurist. Og kun tre år efter var han advokat med møderet for landsretterne.

“Det var nok en slags utålmodighed. Der må gerne ske noget, og man må gerne komme videre i teksten. Den mentalitet passer godt til en retssag. Nogle gange skal man kunne forstå tingene hurtigt og så køre dem igennem,” fortæller Tyge Trier. 

Som forsvarsadvokat er Tyge Triers modpart ofte den danske stat og kammeradvokaten, der har massive ressourcer til rådighed. Han husker især tunesersagen fra 2005, hvor tuneseren Slim Chafra krævede sin opholdstilladelse tilbage. Tyge Trier var som ene advokat mod seks andre advokater. I situationer som den, mener han, at utålmodigheden kommer ham til gode. Det bliver en slags drivkraft, der får ham til at bide tænderne sammen og få tingene gjort. 

Utålmodigheden bliver dog aldrig til sjuskethed. Tværtimod bruger Tyge Trier utålmodigheden til at prioritere sin tid. Når han har læst en bunke papirer om en sag, vender han bunken om og læser den igen. Til gengæld stryger han aldrig sin skjorte. En god ven lærte ham for mange år siden, at man kan hænge skjorten på en bøjle inde ved bruseren aftenen før. Det tager de værste krøller. 

“Jeg møder jo op i jakkesæt og følger reglerne, men ja… den der personlige fremtræden er ikke det, jeg har fokuseret på. Jeg går ikke så meget op i tøj og biler og den status, der er forbundet med faget. Jeg ser mere mig selv som en håndværker. Jeg fokuserer på sagerne,” fortæller Tyge Trier.

At prioritere mellem arbejdsliv og fritid har dog ikke altid været lige let. 

“Det er jo klart, at når man har meget travlt, er der nogle andre ting, man ikke kan nå. Det er svært at sige noget om, uden at det bliver meget banalt. Men selvfølgelig har det kostet noget i forhold til privatlivet,” siger Tyge Trier. Han holder en kort pause.

“Men det har jeg jo altid vidst var en konsekvens. Jeg navigerer uge for uge og springer fra tue til tue. Og får som regel det hele løst.”