Når Ebbe Fibiger på lørdag med nogle dages forsinkelse fejrer sin 70-årsfødselsdag, kommer der omkring 50 gæster. Udover den nærmeste familie består gæsterne af gode venner, halvdelen fra hans og hustruen, Lise Brandt Fibigers, tid som præster i Nr. Felding, Tvis og Mejdal og halvdelen fra deres pensionisttilværelse i Struer, hvor de har boet i snart 11 år. At festen på den måde forener to perioder i hans liv, er betegnende for Ebbe Fibigers tilgang til tilværelsen.
”Jeg er vokset op i et indremissionsk hjem med en far, der var præst, og har fået meget godt med mig derfra. Jeg har aldrig som sådan gjort oprør mod det kirkelige. Men da jeg i gymnasiastbevægelsen og siden på universitetet mødte mennesker, som tænkte anderledes om teologien, end jeg var vant til hjemmefra, åbnede det en ny verden for mig, og jeg tog gerne det nye til mig,” fortæller Ebbe Fibiger.
Blandt de medstuderende, som gjorde indtryk på ham, var Lise Brandt Nielsen, der ligesom Ebbe Fibiger havde aner på Bornholm, men modsat ham kom fra et grundtvigsk hjem. De to kom til at danne par både privat og professionelt.
De blev gift i 1971. Siden flyttede ægteparret til Nr. Felding og rykkede ind i præsteboligen der. Kort før Lise Fibiger gik på pension i januar 2012, flyttede parret til et hus i Struer.
”I Struerområdet er der flere folkekirker og så Voldhøj Valgmenighedskirke, og i Voldhøj blev Lise så godt modtaget, at hun med det samme faldt til der, og det gjorde jeg også,” fortæller Ebbe Fibiger, som ellers betegner sig som ”utroligt folkekirkelig”.
Voldhøj Valgmenighed rummer mennesker med meget forskellig teologisk baggrund og har i dag omkring 160 medlemmer. De deles om opgaverne – fra rengøring og stoleopsætning til klokkeringning, læsning og bestyrelsesarbejde. Lise Fibiger prædiker af og til, kører kirkebil og læser ved en del af gudstjenesterne, mens Ebbe Fibiger er ringer, bestyrelsesmedlem og fungerer som organist en gang om måneden. Efter sin pensionering har han taget organiststudier på Kirkemusikskolen i Vestervig, hvilket faldt naturligt for ham, da han er vokset op i et hjem, hvor musikken fyldte meget.
”Jeg synes, at jeg har taget det bedste med mig fra det missionske og det grundtvigske. Fra det missionske er det især det aktivistiske,” som han siger.
Og han er ikke mindst glad for, at diakoni i form af sjælesorg prioriteres højt i valgmenigheden.
”Vores præst står for den sorggruppe, der findes i Struer Kommune, og er utrolig dygtig til det. Det er et vigtigt arbejde, som jeg er glad for, at kirken tager alvorligt,” siger Ebbe Fibiger, der selv har oplevet betydningen af sjælesorg, da han og hans hustru i 1998 mistede den ene af deres tre sønner ved en ulykke i hjemmet.
”Sorgen kan man ikke fjerne, men man kan tale med mennesker i sorg og være sammen med dem,” siger Ebbe Fibiger, der også oplevede, at Grundtvigs salmer blev en kilde til trøst.
Allerede i studietiden blev han meget optaget af Grundtvig og inspireret af daværende professor i praktisk teologi Christian Thodberg fordybede Ebbe Fibiger sig i Grundtvigs salmer. Da ulykken ramte ham og hans hustru mange år senere, vendte han tilbage til Grundtvigs salmer for at undersøge det sjælesørgeriske aspekt i dem. Det fandt han ikke mindst i pinsesalmen ”Talsmand, som på jorderige”.
Udover musikken fylder badminton, folkedans, vinterbadning og cykelture i Ebbe Fi-bigers pensionisttilværelse. Cykelturene foregår både på egen cykel og med cykelrickshaw, når han i sommerperioden cykler ud for at give nogle af beboerne på et lokalt plejehjem vind i håret.
På de private cykelture har han trods god form tiltagende svært ved at følge med hustruen på hendes elcykel, så øverst på ønskesedlen til 70-årsdagen står tilskud til en elcykel.