Prøv avisen

Aktuelle navne

Ny amtsdirektør for Fyn

Jørgen Dan Petersen kon-stitueres den 1. februar som amtsdirektør for Fyn. Han har været ansat i Fyns Amt siden 1973, senest som vicedirektør i amtet. Den hidtige amtsdirektør Niels Højberg tiltræder stillingen som regionsdirektør for Region Syddanmark.

Afhandling om knoglemarvskræft

Fredag den 3. februar kl. 14.00 forsvarer overlæge Niels Abildgaard sin doktorafhandling på Aarhus Universitet. Den handler om knogleskader i forbindelse med sygdommen kronisk knoglemarvskræft (myelomatose), som rammer cirka 300 voksne danskere om året.

Lederskifte på soldaterhjem

Anna Margrethe Sørensen, 53 år, og Leif Sørensen, 54 år, er ansat som nyt lederpar på Soldaterhjem-met fra medio februar. Hun er uddannet sygeplejerske fra 1974 og har arbejdet på sygehuset i Skive. Siden 1995 har hun været sygeplejerske ved hjemmeplejen i Vinderup Kommune. Leif Sørensen har været selvstændig landmand indtil 1999 og samtidig været aktiv i menighedsrådsarbende og Indre Missions samfundsbestyrelse.

Hoffet uddeler ordener

Dronning Margrethe har uddelt følgende ordener: Til kommandør af 1. grad af Dannebrog er udnævnes Danmarks ambassadør i Stockholm, Ole Lønsmann Poulsen, til kommandør er udnævnt ambassadør Niels Pultz. Ambassadør ved OECD i Paris, Steffen Schmidt har fået ridderkorset af 1. grad, og Kontorchef Anne-Marie Esper Larsen har modtaget ridderkorset af 1. grad. Følgende har modtaget ridderkors: generalkonsul Carsten Boyer Thøgersen, Shanghai, kontorchef Erik Laursen, kontorchef Eva Egesborg Hansen, kontorchef Susanne Hoffmann Shine, it-chef Lars Steen Nielsen, fuldmægtig Anne Elers Koch, fuldmægtig Søren Vøhtz, ambassaderåd Anja Birkrem Jeffrey, Ottawa, ambassaderåd Thomas Lehmann, Stockholm, og ambassaderåd Rolf Holmboe, Ramallah.

navne@kristeligt-dagblad.dk