Prøv avisen

Allestedsnærværende i dansk kulturdebat

Hans Hauges interessefelt breder sig fra litteratur og kultur over idéhistorie til teologi, og på alle felter markerer han sig som en ivrig debattør. Foto: Peter Elmholt/

Hans Hauge er en utrættelig debattør og flittig forfatter, som ofte har kritiseret magtkoncentration i kirke- og kulturliv. Nu er han selv blevet en del af magten som nyt udvalgsmedlem i Statens Kunstfond

Hans Hauge befinder sig så mange steder, at det kan være svært at finde ud af, hvor man har ham. Det står der i forordet til festskriftet Senil ulydighed, der forrige år blev udgivet i anledningen af litteratur-lektorens 65-års fødselsdag.

Hans Hauges interessefelt breder sig fra litteratur og kultur over idéhistorie til teologi, og på alle felter markerer han sig som en ivrig debattør.

De næste to år får han dog rigeligt at rive i med litteraturen. Det blev offentliggjort i går, da kulturminister Marianne Jelved (R) udpegede ham som udvalgsmedlem i Statens Kunstfond, hvor han skal være med til at uddele kunststøttekroner til landets forfattere.

LÆS OGSÅ: Universitetslektor afløser redaktør i kunstfond

Hans Hauge erstatter i udvalget Jes Stein Pedersen, som i sidste uge forlod legatudvalget efter kritik fra forfattere, som var bekymrede over hans dobbeltrolle som både litteraturredaktør og uddeler af støtte til forfattere.

Den i dag 66-årige dr.phil. og lektor ved Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet er opvokset i Hirtshals som præstesøn i en familie, der var aktive medlemmer af Indre Mission. Det har præget Hauge, der i dag kalder missionsopvæksten en gave.

Han er desuden opkaldt efter den norske pietistiske lægprædikant Hans Nielsen Hauge. I et interview i Kristeligt Dagblad fortæller den danske Hans Hauge, at faderen var tæt på at opkalde ham fuldstændig efter den norske med Nielsen til mellemnavn.

Det bestemte han sig dog for ikke at gøre, for tænk nu, hvis den danske Hans Hauge engang skulle blive tidehvervsk med det navn. Det var nærmest profetisk, lyder det fra Hauge, som ganske rigtigt senere kom til at dele flere synspunkter med Tidehverv.

Hans Hauge blev født i Ølgod i 1947. 26 år senere blev han cand.phil. i engelsk fra Aarhus Universitet. Senere tog han et studieophold i USA. Han kom hjem igen til Aarhus Universitet, hvor han blev dr.phil. i 1992 på den idéhistoriske disputats K.E. Løgstrup: En moderne profet.

Han har været forskningsmedarbejder ved Center for Kulturforskning, Aarhus Universitet, gæsteunderviser ved universitetet i Lund og har derudover redigeret Dansk Kirketidende og tidsskriftet Kritik.

Han er desuden er flittig debattør her i avisen, ligesom han har skrevet en lang række bøger. For tiden er han fast kommentator i Berlingske.

I debatter er Hauge ifølge kilder en af de mest opdaterede debattører i landet.

Forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen har sagt, at han ikke kender nogen, der er så allestedsnærværende i den danske kulturdebat.

De debatter, som Hans Hauge engagerer sig i, spænder bredt. Men særligt når det handler om kirke eller dannelse på landets universiteter, har han markeret sig. Det gør han med ironi og med et begreb, han selv har navngivet senil ulydighed. Begrebet introducerede han i forbindelse med en sag om Aarhus Universitets ledelse, der efter sigende ikke kunne tåle kritik. Den påstand var Hauge enig i. Han sagde til citat, at det kun var de ældre ansatte, der kunne tillade sig at udvise lidt senil ulydighed, mens de fleste på universitetet måtte holde kritikken for sig selv.

Nu er Hans Hauge selv blevet en del af en ledelse og får i sit nye hverv i Statens Kunstfond stor indflydelse på dansk litteratur. Han bor i Aarhus sammen med hustruen, Winni Hauge. Parret har to voksne døtre.