Prøv avisen
Portræt

Anna Libak har en mening om det meste

Anna libak Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Forfatter, redaktør og nu folketingskandidat for Venstre Anna Libak fylder 50 år i morgen. Hendes liv har i høj grad været centreret om Rusland, og hun er bredt anerkendt som ekspert i landet mod øst. Kristendommen har hun haft med sig, siden hun blev døbt i ”Den Nye Kirke”, og i dag bruger hun troen aktivt

Man kan vist godt tillade sig at kalde Anna Libak et dannet menneske. Hun er dybt interesseret i kunst og litteratur. Både som forfatter og læser. Hun er uddannet som sprogofficer i russisk og har stor indsigt i netop russisk historie. Og så har hun også en åndelig side. Hun kommer selv regelmæssigt i Jesuskirken i Valby.

Men hun er også polemiker. Hun deltager gerne i debatter i medierne og også gerne med en skarp bemærkning. Det være sig, når hun kritiserer Copenhagen Pride, festivalen for seksuelle minoriteter, for at være intolerant. Eller når hun rejser Rusland rundt med veninden Marie Krarup (DF), og de skændes højlydt på Danmarks Radio i bedste sendetid. Danskerne får også en bredside, når Anna Libak kritiserer vores manglende besindelse på kristendommen og de kristne værdier i Danmark.

I morgen fylder hun 50 år og kan indtil videre se tilbage på et liv, der har givet hende store sorger, glæder og ført hende tæt på magtens centrum.

Hun er uddannet cand.mag. i russisk og samfundsfag fra Aarhus Universitet. En uddannelse, der førte hende ind i medieverdenen. Først som journalist på Information og senere som redaktør på Berlingske og Weekendavisen. Det var særligt som Moskva-korrespondent for Berlingske, at hun gjorde sig bemærket og blev bredt anerkendt som Ruslandskyndig. Senere var hun altså litteraturredaktør på Weekendavisen, hvorefter hun vendte tilbage til Berlingske som udlandsredaktør og efterfølgende som en del af chefredaktionen. På den måde kan man sige, at hun fra 1996 til 2017 beskæftigede med tre af de områder, der har præget hendes professionelle arbejdsliv: medier, Rusland og litteratur.

Sidste år stoppede hun på Berlingske, men i sommer bekendtgjorde hun, at hun stiller op til Folketinget for Venstre med et erklæret ønske om at ”borgerliggøre Dansk Folkeparti”, som hun sagde til Danmarks Radio. Her fortalte hun, at hun håbede, at Dansk Folkeparti kunne blive et regeringsparti sammen med Venstre. For selvom hun er uenig med Dansk Folkeparti i partiets Ruslands-politik og EU-linje, er det ”dybt usundt, at så stort et parti har så meget indflydelse uden for regeringen”, som hun sagde.

Rusland og Østeuropa går igen, når det drejer sig om Anna Libak. Det var i forsvaret og under uddannelsen som sprogofficer i russisk, at hun for mere end 30 år siden mødte sin mand, Christian Dons Christensen, som i dag er departementschef i Kirkeministeriet. De har tre børn sammen og bor i Valby. I perioder har Anna Libak og Christian Dons Christensen boet i hvert sit land, senest da Dons Christensen flyttede til Kijev som ambassadør i Ukraine og tog deres yngste datter med, mens Anna Libak blev hjemme med et hjemmeboende barn. Den ældste var på det tidspunkt flyttet hjemmefra.

Det er ikke, fordi familien ikke betyder noget for Anna Libak. Tværtimod. Men ”jeg har aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle have nogen som helst børn eller nogen mand”, som hun sagde til Kristeligt Dagblad i 2015. Hun er et karrieremenneske og et familiemenneske. Og så er hun et kirkeligt menneske. Hun gik ”utroligt meget i kirke” som barn, har hun fortalt til Kristeligt Dagblad. Både hendes mor og far var troende, og Anna Libak blev døbt i ”Den Nye Kirke” under swedenborgianismen, som er en kirke, der adskiller sig fra klassisk kristendom ved blandt andet ikke at anerkende et treenigt gudsbillede. I dag er hun medlem af folkekirken, og kristendommen brugte hun selv meget, da hendes bror begik selvmord for cirka 10 år siden:

”I tiden efter min brors død bad jeg ofte. I bønnen giver du frivilligt afkald på at være den, som ved bedst. Det er noget, som gør utrolig godt. Ved at bede erkender du, at der er noget, som er større end dig, og det er, som om der bliver løftet en byrde af skuldrene,” sagde hun til Kristeligt Dagblad i 2015.