Arkitekt med passion for pilgrimsvandring

Andreas Blinkenberg, der i dag fylder 70 år, har siden årtusindskiftet brugt det meste af sin tid på at bane vej for den voksende pilgrimsbevægelse i Danmark

Andreas Blinkenberg blev smittet af sin hustrus begejstring for pilgrimsvandring og endte med at blive en af de bærende kræfter i udviklingen af vandrings­kulturen i Danmark. – Privatfoto.
Andreas Blinkenberg blev smittet af sin hustrus begejstring for pilgrimsvandring og endte med at blive en af de bærende kræfter i udviklingen af vandrings­kulturen i Danmark. – Privatfoto.

Når tusindvis af vandrere hver sommer begiver sig af sted på Hærvejen og undervejs indlogerer sig i herberger, kan de takke Andreas Blinkenberg for, at de kan finde billigt og enkelt logi. Arkitekten, der i dag fylder 70 år, har nemlig brugt stort set al sin fritid de seneste 15 år på at gøre det muligt for det stigende antal pilgrimme at tage på vandring gennem det danske kulturlandskab.

Det var hustruen, Elisabeth Lidell, der åbnede sin mands øjne for pilgrimsvandringens potentiale, da hun i 2002 lokkede ham med på hans første lange vandring på caminoen mod Santiago de Compostela i Spanien.

De to mødtes i 1981 i Vestindien, hvor Andreas Blinkenberg opholdt sig undervejs på en et år lang sejltur i sin brors skonnert. Mødet på den vestindiske ø førte til ægteskab og familieliv med nu to voksne døtre og et barnebarn – og til et engageret parløb omkring udviklingen af pilgrimsbevægelsen i Danmark.

Undervejs på parrets fælles vandring i 2002 oplevede Andreas Blinkenberg nemlig, hvordan stilheden, naturoplevelserne og den fysiske udfoldelse gav et nærvær i nuet, som var svært at realisere i en kalenderbaseret hverdag som planlægger i Sønderjyllands Amt med opgaver inden for forvaltning af råstofressourser, natur og miljø.

Så da hans hustru efter hjemkomsten til Danmark begyndte at tale om et etablere en pilgrimsrute langs Hærvejen, blev han med det samme optaget af, hvordan man kunne etablere herberger langs ruten, som støttede op om vandringens værdier. Da der kort efter blev udskrevet en konkurrence om udnyttelse af forladte landbrugsejendomme, vandt han med et forslag om etablering af pilgrimsherberger langs Hærvejen.

I mellemtiden havde Elisabeth Lidell taget to års orlov for at fungere som pilgrimspræst på fuld tid, og i 2008 modtog parret Kristeligt Dagblads Pris for arbejdet med at udbrede pilgrimsvandring. Siden er antallet af pilgrimme og andre vandrere på Hærvejen steget fra 3000 overnatninger i åbningsåret til over det dobbelte.

Andreas Blinkenberg har fortsat arbejdet med ruten, blandt andet som formand for foreningen Herberger langs Hærvejen, og han har været med til at sørge for, at ruten nu er forbundet med et netværk af europæiske kulturhistoriske ruter. Sidste år åbnede således 14 nye herberger i Nordjylland på strækningen fra Viborg til Hirtshals og Frederikshavn. Herfra er den danske pilgrimsrute nu forbundet nordpå til ruterne mod Trondheim og Nidaros Domkirke i Norge og Vadstena i Sverige, og sydpå til caminoen mod Santiago de Compostela.

Andreas Blinkenberg tegnede og malede allerede som barn og var optaget af bygninger og arkitektur. Hans far var male- og tegnelærer, og det kreative fyldte meget i hjemmet i Risskov ved Aarhus. Så det var naturligt, at Andreas Blinkenberg efter studentereksamen fra Aarhus Katedralskole blev uddannet arkitekt.

Hovedstaden, som parret fra efteråret 2016 har gjort til deres nye base efter mange år i Aarhus, er ikke fremmed for ham. Her nyder de at tilbringe tid med de to voksne døtre og barnebarnet Elinor på 10 måneder, som er opkaldt efter brorens skonnert. Båden er nu solgt, men Andreas Blinkenberg sejler ofte med i sin svigersøns båd, og Elisabeth Lidell og Andreas Blinkenberg har desuden taget vanen med at vinterbade med sig fra Aarhus til Øresund.

Om pilgrimsvandring har Andreas Blinkenberg engang sagt, at det er en mulighed for at leve det enkle liv, og det forsøger han at gøre – også i hverdagen, hvor samvær med barnebarnet hjælper ham til at være til stede i nuet. Han håber, at han i årene fremover kan få lidt mere tid til selv at komme ud på pilgrimsvandring og tilbringe tid i naturen. Selve fødselsdagen bliver da også tilbragt i naturen – på en ødegård i Sverige, som familien i en årrække har haft andel i.