Arne Herløv Petersen: Det er moderne at tale om sin dårlige barndom. Min var god

Arne Herløv Petersen har skrevet 168 bøger og er derudover kendt som hovedperson i ”danmarkshistoriens mest besynderlige spionaffære”. I dag fylder han 80 år

Arne Herløv Petersen har boet 50 år på Langeland, hvor hans tid går med at skrive bøger. I dag, hvor han fylder 80 år, udkommer hans bog nummer 168.
Arne Herløv Petersen har boet 50 år på Langeland, hvor hans tid går med at skrive bøger. I dag, hvor han fylder 80 år, udkommer hans bog nummer 168. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.

Arne Herløv Petersen har altid skrevet. Han elsker det. Elsker at researche og dykke langt ned i stoffet. Han er et skrivende dyr, som han kalder sig selv, og i dag, hvor han fylder 80 år, udkommer han med sin bog nummer 168.

Bogen hedder ”Protektor” og er en kontrafaktisk roman om Struensee, som afviser dronning Caroline Mathilde, da hun byder sig til. Struensee vil hellere vie alle sine kræfter til at reformere samfundet og ender som enevældig hersker.

Bogens pointe: ”Magt korrumperer, absolut magt korrumperer absolut.”

Det går selvfølgelig også galt for Struensee.

”Han bliver til sidst en slags paranoid Stalin-type, som henretter og sætter folk i lejre,” siger Arne Herløv Petersen.

Arne Herløv Petersen blev født i 1943 og voksede op i et rækkehus i Brønshøj-Husum ved København med tre søstre og en lillebitte have. Pengene var ikke store, men der var andre ting, som betød mere. De læste bøger og gik ture i skoven. Grundprincippet bag forældrenes opdragelse var, at de skulle gøre sig selv overflødige, så børnene lærte at klare sig selv.

”Vi havde ansvar, og vi havde pligter i huset. Mine forældre puklede uden at få særlig mange penge for det. Men jeg havde en skøn barndom. Det er blevet moderne at tale om sin forfærdelige barndom. Det var min altså ikke,” siger han.

Det var et politisk hjem, faderen var glødende socialdemokrat og aktiv i afholdsbevægelsen. Efter Anden Verdenskrig gik forældrene ind i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), men det holdt for moderens vedkommende ikke særlig længe. 

Selv er Arne Herløv Petersen også placeret på venstrefløjen. Han ville ikke ind i DKP, men heller ikke være socialdemokrat, som havde ”bevæget sig for langt til højre”. I stedet faldt valget på det lille Danmarks Socialistiske Parti, som senere blev en del af SF. Senere var han et par år medlem af Venstresocialisterne, men er i dag ikke medlem af et parti.

I sine unge år uddannede han sig også til historiker og fik arbejde som journalist på Ritzaus Bureau og Dagbladet Aktuelt, ligesom han sejlede jorden rundt.

Selvom han helst vil tale om sine bøger, er det dog umuligt at komme uden om det, som er blevet kaldt ”danmarkshistoriens mest besynderlige spionaffære”:

I 1981 var Herløv Petersen mistænkt af Politiets Efterretningstjeneste (PET) for at være påvirkningsagent for den russisk efterretningstjeneste, KGB. Var det tilfældet, var det naturligvis en alvorlig sag under den kolde krig.

Han nægtede sig skyldig, og der blev ikke rejst en straffesag, fordi den socialdemokratiske justitsminister Ole Espersen ikke mente, at ”danske interesser er skadet i en sådan grad, at der er fuld tilstrækkelig anledning til at rejse tiltale”. Dermed frafaldt man tiltalen mod Arne Herløv Petersen.

Forløbet har Arne Herløv Petersen selv givet sin udlægning af i bøgerne ”Skueprocessen” fra 2009 og ”Aktindsigt” fra 2017. Den første blev her i avisen anmeldt som ”velskrevet”, men ikke fuldt ud overbevisende i sit forsvar og præget af ”selektiv hukommelse”, selvom man ”nemt får sympati for manden”.

Faktisk kører der endnu en sag med relation til anklagen ved de danske domstole. PET og Rigsarkivet nægter nemlig at destruere kopier af Arne Herløv Petersens dagbøger, som de nu har opbevaret i 42 år. Selv anser han sagen for principiel. For har han selv eller PET retten til hans dagbøger?

”Det er private og intime dagbøger, og jeg er aldrig dømt for noget. Jeg kan ikke se, hvad de skal bruge dem til,” siger han.

Uomstrideligt er det i hvert fald, at Arne Herløv Petersen i 1970’erne og 1980’erne plejede omgang med russiske diplomater, som blandt andet deltog ved fødselsdage, og da forfatteren blev gift i 1981.

”De var gode til at drikke, og jeg drak alt for meget dengang. Jeg mødtes med alle mulige, for jeg er nysgerrig af natur. Jeg har også været til møder på både den amerikanske og israelske ambassade,” siger han.

I 2004 blev Arne Herløv Petersen diagnosticeret med prostatakræft, og lægerne mente ikke, at der var meget at gøre. De talte om palliativ behandling, ingen mulighed for helbredelse. Men han satte sig selv ind i sin sygdom og med vedholdenhed og krav fik han alligevel både stråle- og hormonbehandling. 

”Men det burde ikke være sådan. Det skal ikke være nødvendigt selv at være i stand til at læse medicinske artikler på engelsk for at få den rigtige behandling. Den bør være alle borgere forundt,” siger han.

I dag er han rask.

Ud over at skrive bøger holder Arne Herløv Petersen blandt andet af at passe sin have og fotografere insekter og blomster.

Fødselsdagen skal han fejre med en god middag med sin hustru i det hus på Langeland, hvor han har boet i 50 år.

”Festivitas er ikke længere mig,” siger han.