Arven fra Drakabygget

Kunstneren Carsten Nash fik kunsten ind med modermælken. Netop nu er han aktuel med en stor retrospektiv udstilling

Carsten Nash brød igennem i 1970’erne og troner her på et ikon fra den tid: en 2CV. –
Carsten Nash brød igennem i 1970’erne og troner her på et ikon fra den tid: en 2CV. –. Foto: .

Under 40 mennesker i Danmark hedder Nash til efternavn, og Carsten Nash er da også i familie med en anden særdeles kendt Nasher. Hans far var kunstneren Jørgen Nash, der blandt andet var kendt for at husere i kollektivet Drakabygget i det nordlige Skåne, hvor han dyrkede sin kunst og med happenings tiltrak sig mediernes opmærksomhed som en anden kunstens enfant terrible. Jørgen Nash var bror til maleren Asger Jorn, så det er ikke så underligt, at Carsten Nash har kunst i blodet.

LÆS OGSÅ: Far til Fisken Fido og meget mere

Det har givet også inspireret ham at været omgivet af et væld af kendte medlemmer af Cobra-bevægelsen, og gennem årene har han stiftet bekendtskab med adskillige koryfæer fra kunstens verden: provokatøren Jens Jørgen Thorsen, den danske naivist Niels Macholm og den tyske dadaist Kurt Schwitters for blot at nævne nogle få.

Lige nu er Carsten Nash udstillingsaktuel, og hvilken en af slagsen. Han afholder en stor retrospektiv udstilling i det sydslesvigske kulturcenter Mikkelberg, og det var netop ejeren, Henry Buhl, der i midten af 1970erne fik øje på Carsten Nashs kunstneriske potentiale og inviterede Nash til det sydslesvigske. Siden da tog Carsten Nashs kunstneriske karriere for alvor fart.

Og det er så her, at enderne mødes med en udstilling, som består af omkring 50 malerier og derudover grafik og akvareller. Et mindre antal små skulpturer er også med, og alt i alt giver udstillingen et fantastisk billede af Carstens Nashs virke og udvikling, siden han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1974.

Det internationale miljø på Drakabygget inspirerede den unge Nash til at rejse ud i verden i en tidlig alder. Istanbul, Paris og London blev besøgt og udforsket, og heller ikke USA gik ram forbi, tværtom. Nash har rejst landet tyndt og holder desuden især af Mexico, hvor han har en søster.

At rejse er den 65-årige Carsten Nashs kunstneriske drivkraft. Men når han ikke bor i en kuffert, har han to faste holdepunkter: Tisvildeleje, hvor han også boede som barn, og en fransk vingård ved Middelhavet, hvor han betaler for opholdet ved at gå til hånde for ejeren.