På øverste etage på Vimmelskaftet 47, hvor Kristeligt Dagblads digitale redaktion holder til, kan man gentagne gange i løbet af en arbejdsdag opleve medarbejdere fra avisens andre redaktioner og afdelinger være på udkig efter Amalie Pil Sørensen.
Hendes blæksprutte-rolle som avisens digitale redaktør og hendes imødekommenhed og faglighed gør hende til en kollega, der ofte er bud efter.
Uanset om en praktikant har brug for feedback, en journalist skal have gode råd til at skrive den perfekte netoverskrift, eller hun skal give sin mening til kende om et nyt tiltag, vil man sjældent høre hende sige, hvad hun “synes” eller “tænker” om en given sag. I stedet vil hun ofte indlede med at sige: “Jeg føler”.
Amalie Pil Sørensen er et følende menneske, som er opmærksom på sine omgivelser. Hun er på fornavn med sine kollegers ægtefæller, kærester og børn. Hun tilbyder en kop kaffe, før man selv har opdaget, at man er tørstig. Og når en af hendes mange medarbejdere har fødselsdag, møder hun som den første ind på kontoret for at pynte kollegaens skrivebord med flag.
Hun er vokset op i et trygt barndomshjem i et villakvarter på Thurø i Det Sydfynske Øhav sammen med sin mor, far, lillebror og storesøster. Moderen var gymnasielærer i dansk, mens faderen blandt andet har været socialdemokratisk borgmester i Svendborg. Hun identificerer sig gerne – med et glimt i øjet – som familiens “midterbarn”, der er god til at indordne sig, og som ikke nyder godt af privilegierne ved at være den yngste eller ældste i en søskendeflok. Når hun som barn legede med sin storesøster, gav hun også gerne midlertidigt afkald på sit fine dukkehus, som søsterens barbiedukker fik lov at flytte ind i, mens hendes egne dukker måtte tage til takke med en plads i papkassen.
Amalie Pil Sørensen har altid været glad for at gå i skole, og kærligheden har været gengældt. Både i folkeskolen og på Svendborg Gymnasium var hun lærernes favorit. Allerede i folkeskolen skrev hun sammen med en klassekammerat en fantasy-roman på 200-300 sider, som dog aldrig blev udgivet. Kærligheden til fantasy-genren – og i særdeleshed Harry Potter-universet – har holdt ved, men den spæde forfatterdrøm fortonede sig. I stedet faldt valget på journalistikken, hvor hun kunne forene skrivelysten, samfundsinteressen og den sociale indignation. Det var sidstnævnte, der førte hende ind og siden ud af ungdomspolitik som medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).
Efter gymnasiet tilbragte hun et halvt år som frivillig på en førskole i Kipili i Tanzania under Brødremenighedens Danske Mission, inden hun begyndte uddannelsen som journalist. Praktiktiden blev tilbragt på Kristeligt Dagblad, og her blev hun belønnet med en ansættelseskontrakt, før hun havde fået sine eksamenspapirer. Hun begyndte som digital redaktionssekretær, senere redaktør for sociale medier, inden hun i 2019 som 27-årig blev udnævnt som digital redaktør. Karrierespringet fra praktikant til redaktør på bare en håndfuld år blev endda genstand for en af de sange, som avisens husorkester, KD Allstars, hvert år fremfører til julefrokosten. Her lød omkvædet blandt andet: “Åh, åh, åh, for pokker, tænkte vi. Den pig’ suser os lige forbi.”
I redaktørgruppen er hun ungdommens stemme, som måske ikke fører an i de teologiske diskussioner, men som har en stor viden om de nyeste Netflix-blockbustere og DR-dramaserier. Som selverklæret feminist holder hun sig heller ikke fra at tage del i en diskussion om for eksempel MeToo, men hun er langtfra stridslysten. Hun strækker sig gerne langt for at bevare den gode stemning, og kritik pakker hun nogle gange så grundigt ind, at den kan være svær at få øje på.
Når Amalie Pil Sørensen holder fri, bruger hun tid sammen med sin kæreste, Jens. Efter mange års venskab fandt de sammen i 2020, og det bliver af venner beskrevet som det vigtigste, der er sket i hendes liv de senere år. To aftener om ugen er dedikeret til vennerne i hendes to madklubber. Ellers er det familien, som lægger beslag på en stor del af hendes tid, og hun pendler ofte og gerne til Thurø og sågar London, hvor hendes storesøster bor. Hun er ikke udpræget sporty, og når der blev holdt motionsdag i skolen, pjækkede hun gerne for at tage på forlænget ferie hos sin mormor og morfar, hvor tiden gik med at væve, male på silke og andre kreative sysler. Flere af dem har hængt ved, og mormoren, Ellen, har stadig en særlig plads i hendes hjerte.
I det hele taget bliver Amalie Pil Sørensen beskrevet som familiens “sociale lim”. Som redaktør har hun en vis erfaring med at sidde i møder, planlægge og koordinere, og de evner fornægter sig ikke i privaten, hvor det falder hende naturligt at sætte sig for bordenden, når et socialt arrangement skal stables på benene.
Fødselsdagen lørdag skal fejres på hotel med kæresten, og indtil da kan Amalie Pil Sørensen glæde sig over, at hun har fået et fødselsdagsportræt i Kristeligt Dagblad. Det er kun ganske få 30-årige forundt.