Prøv avisen

Børnenes komponist

Inden han blev professor i musikformidling, har Mogens Christensen været huskomponist for Sjællands Symfoniorkester. På billedet er han med til at lave en musikvideo til Carl Nielsens femte symfoni. -- Foto: Scanpix.

Via sin nye stilling som professor i musikformidling vil den 50-årige komponist Mogens Christensen fortsætte sit arbejde med at skærpe danske børns sans for sang og musik af kvalitet

I folkeskolens musikundervisning er det ikke ualmindeligt, at lærernes ambitioner begrænser sig til, at eleverne skal have det sjovt med at synge nogle børnesange og spille lidt på xylofon. At give sig i kast med musikhistorie, nodelære og krævende værker som Carl Nielsens symfonier anses for noget nær en umulighed med de børn og den tid, lærerne har til rådighed.

Stik imod denne holdning arbejder komponisten Mogens Christensen, som har gennemført en lang række projekter med skolebørn, og som 1. september i år tiltrådte et nyoprettet professorat i musikformidling ved Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg og dermed med egne ord er blevet "Fastlandseuropas eneste musikformidlingsprofessor".

Formålet med den nye stilling er, at "fødekæden" til den klassiske musik og sang skal styrkes. På landsplan skal han opdyrke og udvikle forskning og formidling af musikkens mere ambitiøse og krævende genrer, og i Esbjerg skal han undervise musikformidlere i musikhistorie og formidlingsmetoder.

Tidligere i år udgav den 50-årige komponist og musikteoretiker den ambitiøse skolebog "Kreativ værkintroduktion til 9 satser fra Carl Nielsens symfonier". Bogen bygger på komponistens erfaring gennem flere år med at lære ganske almindelige danske skoleelever at lytte til og selv skabe musik i klassisk symfoniorkester-stil. Det kan lade sig gøre ved hjælp af den såkaldte byggestensmetode, som Mogens Christensen har udviklet efter britisk forbillede, og som han nu turnerer hele Europa rundt for at fortælle musikpædagoger om.

– Det er ikke et korstog. Jeg tror ikke, vi kan rette det traditionstab op, som klassisk musik har været ude for de seneste 20-30 år, men der skal skabes plads i det brogede musikbillede til den klassiske og den ny musik, har han selv sagt om sine formidlingsprojekter.

Tankegangen i byggestensmetoden er, at børn ikke uden videre er klar til at lytte til klassisk musik på cd eller at lære noder, men at det gennem forskellige former for deltagelse og indlevelse er muligt at åbne børns ører – og dermed undgå den udvikling, Mogens Christensen har beskrevet som den stadig stigende mængde af gråt hår i koncertsalene.

– Mogens Christensen er idérig, flyvsk, god til at udtrykke sig præcist og god til at bruge de ting, børn laver, til noget. Han er godt begavet, så det til tider næsten kan virke skræmmende, fortæller Elsebet Speyer, som er oboist og koordinator for musikarbejde med børn og unge i Sjællands Symfoniorkester, hvor Mogens Christensen i 1998-2000 var tilknyttet som huskomponist.

Som komponist debuterede han i 1982 med en gendigtning af Hölderlins "Hyperions Schicksalslied", og siden har han blandt andet komponeret en kammeropera om botanikeren Linné. I de senere år har han mest skrevet værker for fløjte, men komponerer selv ved hjælp af klaver og computer. Ifølge Elsebet Speyer lider han af en ulykkelig kærlighed til oboen.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk