Bestyrelsesformand: ”Vi har en forpligtelse til at hjælpe og tænke på andre”

Bestyrelsesformand i Center for Familieudvikling Morten Suhr Hansen fik fra en tidlig alder ansvar og frihed. Nu kæmper virksomhedsejeren med at give slip på sine egne børn. I dag fylder han 50 år

Direktør og tidligere ansat på Kristeligt Dagblad Morten Suhr Hansen har Gud og Jesus som en del af sin ballast. Derfor tror han også på, at vi som mennesker har en forpligtelse, der er større end os selv.
Direktør og tidligere ansat på Kristeligt Dagblad Morten Suhr Hansen har Gud og Jesus som en del af sin ballast. Derfor tror han også på, at vi som mennesker har en forpligtelse, der er større end os selv. Foto: Leif Tuxen.

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?

Det er, at mine børn er gået fra at være børn til at være voksne. At gå fra at have det fuldkomne ansvar for dem til, at de flyver fra reden og skal stå på egne ben, er en stor og spændende oplevelse. Det er der, man finder ud af, hvordan man har gjort det som forælder, og det er en glæde at se unge voksne folde sig ud og opleve livet.

Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

Det er ubetinget, da min hustru og jeg blev forældre og stiftede vores egen familie. Der gik jeg fra at være et individ til at være en del af en familie, som vi selv skulle skabe rammerne for. Det er uden tvivl den periode, jeg tænker tilbage på med størst glæde og varme.

Hvilke personer – ud over din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Det er de venner, jeg fik, da jeg var omkring 18-20 år. De stærkeste venskaber, jeg har, er formet i den periode, fra da jeg flyttede hjemmefra, begyndte at studere og fik mit første job. De har betydet, at jeg sætter utrolig meget pris på at have venner, og de har formet mit sociale liv og identitet. På den faglige front er det mine chefer. Jeg blev selvstændig for 10 år siden, men inden da var jeg heldig at have chefer, som jeg har lært meget af og har meget at takke for.

Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i samme profession som dig?

Hvis man vil drive sin egen virksomhed, handler det i høj grad om at turde at tage chancer. Hvis man har den mindste drøm om det, er det langt bedre at have taget chancen, selv hvis det ikke lykkes, end det er at lade være. Man skal være meget vedholdende, for det tager lang tid og er hårdt. Og så skal man turde række ud til sit netværk og de mennesker, man har omkring sig.

Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?

En af mine bedste og tætteste venner, hvis bryllup jeg var forlover til, mistede sin hustru til kræft i en meget ung alder. At følge og være en del af hans og hans families sorg har gjort stort indtryk på både mig og min familie. Det er en af de sorger, jeg bærer med mig og nok aldrig kommer fuldkommen over.

Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?

Det var, da jeg for 10 år siden forlod mit trygge job og den faste løncheck og etablerede min egen virksomhed uden at have noget som helst sikkerhedsnet under mig. Jeg vil dog ikke kalde det skræmmende, selvom det nok burde have føltes sådan, for det var en beslutning, der med tiden var formet og havde modnet sig i mig. Det har taget lang tid og været hårdt undervejs, men det er gået godt, og det er jeg meget glad og taknemmelig for i dag.

Hvor ser du dine forældre i dig selv?

Der er i hvert fald en selvstændighed og en virketrang, jeg har fået med hjemmefra. Jeg fik fra en tidlig alder lov til at stå på egne ben og have ansvar, og det bor i mig i dag som en positiv ting. Det synes jeg, kan være lidt svært at give videre. Min egen forældregeneration er nok mere kontrollerende, end mine forældres var, og jeg kan mærke, at det kan være en kamp at give slip, selvom jeg egentlig har et ideal om, at det er bedst, hvis mine børn i videst muligt omfang klarer sig selv.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

Der er hele tiden tusinde små ting, jeg gerne ville have gjort anderledes, fordi jeg hele tiden bestræber mig på at gøre mig umage og gøre tingene bedre. Men jeg kan ikke pege på nogen store ting, jeg ville have gjort anderledes. Jeg tror dog heller ikke, at jeg bruger meget tid på at reflektere over, om de skulle være gjort på en anden måde.

Hvad tror du på?

Jeg tror på Gud og Jesus. Det er en del af min ballast. Derfor tror jeg også på, at vi som mennesker har en forpligtelse, der er større end os selv. Vi har en forpligtelse til at hjælpe og tænke på andre. Jeg tror også på, at det gode bor i de fleste mennesker. Grundlæggende er jeg nok optimist af natur og tror derfor også på, at vi er i stand til at skabe en bedre fremtid for vores børn og de kommende generationer.

Beskriv en scene fra din barndom.

Som syvårig blev jeg kaldt til familieråd af min far og mor, der fortalte, at de skulle skilles. Det er den scene fra min barndom, som jeg ubetinget husker bedst, og som på godt og ondt har formet mig mest. Det har givet mig en stærk motivation for at holde sammen på min egen familie. Og så er jeg bestyrelsesformand i Center for Familie-udvikling, hvor vi arbejder for både at nedbringe antallet af skilsmisser og hjælpe familier, der er ramt af skilsmisse.